| Hjem | Kennel | Hunde | Hvalpe | Familien | Udstillinger | Link | Stamtavler | Dagbog | Gæstebog |

Dagbog 2003 & Dagbog 2005


27/12 2004 I dag er det Emil's fødselsdag, hurra hurra hurrrrraaaa!!! 

Emil dagen før sin 7 års fødselsdag...Så dagen i dag står selvfølgelig i Emil's tegn... Kusine Rikke er her også, og også næsten hele familien fra Tyskland er her, så vi kan få fejret Mullemand med pomp og pragt. 

Og så har vores bette Costaud også fødselsdag, han fejre sikkert i dette øjeblik dagen med hans nye familie :o)) og hvis jeg kender dem ret, så bliver han forkælet i begge ender ;o)


16/12 2004 Så er jeg endelig på nettet igen :o)) Her er der jo sket en masse siden jeg sidst skrev... 

Rakham blev Nordisk Vinder da vi var på udstilling i Herning, Tiny blev 2. bedste tæve, Costaud blev 2. bedste Unghunde han, hvilket jeg var godt tilfreds med. Lille Shima kunne være rendt med det hele, hvis ikke hun havde fået et af hendes teenage-jeg-er-bange-for-alt-flip :o/ Dommeren sagde, at hvis hun ikke havde været bange for ham udstilleren bagved, så havde hun vundet... Men hun er sgu mystisk for tiden, nogle er hun bange for alt, og andre gange er hun total kold som hun plejer. Men en meget bestemt dame, som styrer det hele med hård hånd.

Som jeg har før har skrevet, var Rakham begyndt at udvise en meget uønskelig adfærd over for Costaud, hvilket har resulteret i at jeg har valgt at udstationere vores "bette" Costaud. Det er uden tvivl den rigtige beslutning, men det gjorde da ondt at komme dertil. Men jeg ville simpelthen ikke risikere at Rakham nåede at gøre Costaud noget, og de har da heller aldrig været i totterne på hinanden. Costaud er sådan en skøn og glad hund, som skal blive ved med at være det!! Vi har fundet den mest skønne familie til ham, eneste ulempe er at de bor ved verdens ende ;o) Men heldigvis har vi lavet aftale om at mødes halvvejs, når jeg skal på udstilling med ham, for ellers skulle jeg køre hjemmefra dagen før :o)) Costaud med ny familie kommer til Dogger Klubbens juleudstilling, hvor de sørme får et nyt medlem til familie føjet til. Så Costaud skal ikke længere være enebarn, han får ikke mindre end hans kusine til legekammerat.

Orkhan kan ikke længere gå sammen med Tiny og Toscana, ærgeligt!! Men det må vi alle lære at leve med, for Orkhan er så gammel, at hun ikke skal nogen steder hen. Og så er hun jo mors hund :o)))

Joan og jeg var en tur i Kassel, og det gik jo bare sååå godt. Vi havde igen en kanon hyggelig tur, og kom hjem med 3 titler på vores 3 tilmeldte hunde :o)))

Nu står juleudstillingen for døren, og denne gang har jeg meldt Rakham, Tiny, Costaud og Orkhan til, så nu er det bare at krydse fingre for at det går godt.

 


04/11 2004 Nu er jeg godt og gammeldags forarget!!! Jeg har lige hørt, at på udstillingen i Roskilde, sagde en udstiller til dommeren, at hendes hund lige manglede det sidste cert. for at være Dansk Champion. Og den fik det sørme, på trods af Tiny's kritik var bedre end dens. Jeg har dog før hørt, at der er nogle udstillere der kan finde på at gøre det, men troede det faktisk ikke. Tænk hvis ens hund er så dårlig, at man bliver nødt til at snyde, så skulle man måske hellere blive hjemme ;o)
God sportsånd er vel ikke for meget forlangt?! Og så må vi jo ikke håbe, at "det" sker igen på weekendens udstilling i Herning!!

Herhjemme er Rakham vist ved at være godt træt at Costaud :o/ Så et par gange har Rakham lagt Costaud om på ryggen og kigget ham dybt i øjnene, og Costaud har ligget fuldstændig stille. Jeg har godt kunnet se, at jeg ikke skulle til at råbe af dem i den situation, for så tror jeg at det var endt galt. Rakham skulle selvfølgelig vide, at det skulle han ikke gøre og at det faktisk var mig der bestemmer, og på den anden side skulle han også have den sejer over Costaud. Men sådant noget er jo en hårfin balance...
Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på de to drønnerter, for det skulle jo nødigt ende i slagsmål. De er nu lukket hver for sig når vi ikke er hjemme, og så spiser de heller ikke sammen mere, så håber jeg at det er nok.

Som sagt står udstillingen i Herning for døren, og jeg har tilmeldt 4 hunde: Rakham, Tiny, Costaud og Shima. Bordeaux'erne og Shar Pei'erne skal ikke i samme ring, så gad vide hvordan jeg ordner det lille problem ;o) Og til jer som har ringet og sagt at I glæder jer til at se Costaud, så kan jeg bare sige at han ligner "et los i rø..."!!. Han er jo stor som en pony og godt langsnudet :o/ Så er det at man skal finde de bedårende hvalpebilleder frem, og sige til sig selv, at alt nok skal blive godt igen :o))))

 


28/10 2004 Pyyy ha!! Buzz er heldigvis i bedring, så frisk at han er blevet legesyg igen :o)))) Men da der stadig er risiko for blodpropper, arbejder Teena og Ruben forskudt, så der hele tiden er en af dem hjemme hos ham. På den måde slipper Buzz også for at være indlagt på dyrehospitalet...
Jeg må nok indrømme, at mine tanker har været i Valby i de sidste par dage, så det har da lettet noget, at vide at det går bedre.

Vera den lille pomfrit... Ja hende er der jo gang i det meste af dagen. Hun er noget af det skønneste :o))) En god ting ville være hvis damen gad at blive 100% renlig, for det smutter stadig :o/ Men der kan være flere nætter hvor hun slet ikke har nogle uheld, og så kommer der nogle dage i træk, hvor hun slet ikke kan holde sig de 5 - 6 timer hvor jeg har tilladt mig at sove... 

Efter de andre hvalpe flyttede hjemmefra har Vera haft orm 2 gange :o((( og de første tegn er jo som regel hikke, så det er jo bare afsted til dyrlægen og få nogle piller. Men nu er det ved at være længe siden at hun har døjet med de kræ, heldigvis!! Hun har lige haft lidt øregangsbetændelse, og jeg fjols opdagede det lidt for sent, så hun havde kløet sig lidt bar på det ene øre. Og da jeg er stor tilhænger af alternativ behandling, prøver vi at gå bagom problemet, i stedet for kun at behandle med Fucidin. Så det er spændende om det virker som håbet...

Udstillingspapirerne til Nordisk Vinder udstillingen i Herning er kommet, og der er tilmeldt 27 Bordeaux'er.

 


25/10 2004 Jeg har lige fået en skrækkelig mail fra Buzz's (Valentin) ejere... Buzz er alvorlig syg af hjerte og lungeorm. Han har det så dårligt, så dyrlægen ikke ved om han klare det... Læs om sygdommen HER

Jeg håber selvfølgelig, at Buzz snart er frisk igen!!

 


24/10 2004 Sidste lørdag tog Christian, Caroline, Emil, Rakham, Tiny, Vera og jeg til udstilling i Næstved. Udover udstillingen var vi også blevet inviteret hjem til Joan, Tony og André for at spise aftensmad og for at se deres nye hjem :o))

Vega, Voldemort og Villiam skulle også udstilles, og det var for alle ejerne (og hundene) første gang de skulle i ringen, men det klarede de alle til UG!! Villiam var den første der skulle i ringen, og han endte med at få e L (som svarer til en 2. præmie), fordi han på dagen ikke havde hans underbid (det drejer sig om millimeter)... Dommeren var ellers meget begejstret for ham og fortalte at det underbid sikkert var der igen i næste uge :o)))) 

Voldemort fik SL (som svarer til en 1. præmie) og endte senere med at vinde hele Baby Han klassen, spørg lige om jeg var stolt ;o) Et STORT tillykke til den stolte ejer: Jannie

Vega og Vera skulle ind i samme klasse og her klarede de to damer sig fremragende :o))) begge fik de SL, og Vera endte med at blive 2. Bedste Baby Tæve, "kun" slået af Bonnie's Minusa. Minusa og Voldemort kæmpede om Bedste Baby, og den vandt Minusa, Tillykke Bonnie :o)))

Rakham var alene i Champion klassen, og fik 1.1 og CK, så han skulle jo ind igen i Bedste Han konkurrencen... Den vandt han :o))) Så han skulle ind igen i BIR/BIM konkurrencen, senere...

Tiny var også alene i hendes klasse Champion Klasse Tæver, den vandt hun sørme også, med CK, som så udløste et Klubcertifikat, så mangler hun "bare" 2 mere, og så er hun Dansk Klubchampion (ligesom Rakham)... Nå, den tid - den glæde :o))) Tiny blev senere Bedste Tæve og skulle så ind imod Rakham. Mig med to hunde i ringen samtidig, går virkelig ikke, så der måtte Joan træde til som handler. Igen måtte hun trække det korte strå, og handle den mor-syge Tiny. Men da det gjaldt selve BIR/BIM-konkurrencen, trak hun ikke det korte strå, for Tiny blev BIR :o)))) Og Rakham måtte "nøjes" med BIM, hvilket sørme ikke gjorde noget, det blev jo i familien.

Dommeren var total vild med Tiny, så da jeg fandt ud af, at det var hende der skulle dømme i Best in Show, var der ingen tvivl om at Tiny skulle deltage. Det kan jo ellers være en blandet fornøjelse at blive til BIS-konkurrencen, for det er næsten aldrig vores race der ryger til tops der. Vi så også i kataloget at der var en konkurrence for BIM-vinderne, så den skulle Rakham da også med i. Men alt dette skulle først ske flere timer efter, at vi var færdige i ringen, så vi besluttede os for at pakke sammen og køre hjem til Joan og Tony som ikke bor langt fra Næstved.

Hold da helt KÆFT!!! Sikke et flot hus de har fået :o)))) Lige min stil!!! Caroline og gik rundt med åben mund og savlede værre end en Bordeaux ;o) Caroline sagde flere gange til Joan; tak fordi I passer så godt på vores hus, indtil vi selv har tid til at flytte herover :o)))) 

Som traditionen er hos Joan og Tony, så nyder man sig et glas rødvin, når man vender hjem fra udstilling, og det var da lige hvad jeg trængte til :o) Så efter lidt rødvin og chips, var Joan og jeg klar til igen at indtage Næstved Hallerne. Tony stod for at kigge efter alle børnene ;o)

Første Bordeaux der skulle i Store Ring var Minusa, som endte med at blive BIS BABY 1, SÅDAN!!!

Rakham var den næste der skulle i ringen, og han endte med at blive BIS BIM 3, glad? JA!!!

Endelig blev det Tiny's tur... Og dælme, om hun ikke endte med at blive BIS 2, kun slået af en Broholmer. BIS 2 ud af 329 hunde, så jeg var super glad for, at vi alligevel valgte at komme til Store Ring.

I Bordeaux-lejeren havde vi en rigtig go' udstillingsdag, der var den helt rette stemning, og det var skønt at se så mange nye udstillere, som vi forhåbentlig snart ser igen.

Hjemme igen hos Joan og Tony hyggede vi os resten af aftenen, men blev desværre nødt til at køre hjem og sove (ville ellers meget gerne havde blevet til en overnatning, kan vi have den til gode?), for næste dag havde Caroline fødselsdag. Rent faktisk var vi i Vejle Krat og omegn da klokken slog 24.00, så der fik Caroline dagens første fødselsdagssang ;o)

 


17/10 2004 I dag er det min dejlige smukke Prinsesse Carolines 11 års fødselsdag, og dagen er blevet fejret efter alle kunstens regler :o))))

 


08/10 2004 Så er det da vist på tide at jeg får skrevet igen... Og nu det er jo ikke fordi, her ikke sker noget, for det gør der jo hele tiden :o)) Her er der jo ingen stille dage ;o)

En aften havde vi besøg af Tyson (Vladimir) og jeg skal love for at Vera og Tyson ga' den gas!! Og deres mor var med på dén, hun er sgu ikke blevet mere moden af at få det kuld hvalpe ;o) Og jeg fik af vide af Karen og Flemming at de ikke havde hørt meget til Tyson på vej hjem, han var vist godt brugt!! Men de gjorde det også godt de to :o))

I næste uge kommer Rosa (Vanilla) på besøg, det bliver også dejligt at se hende igen, hende har vi jo ikke set siden hun var 8 uger gammel, så jeg glæder mig.

Og så er Vera blevet meldt til hendes første udstilling, det bliver en specialklubudstilling i Næstved i næste weekend. Men hun ser jo ud som en Bordeaux kan gøre i den alder :o/ en snude der minder om noget der ikke hører til på en Bordeaux. Men man skal ikke fortvivle, de skal jo vokse, og hun skal nok blive helt perfekt (igen). 
Viola's nye mor sendte mig en sms i går, Viola vejer nu 20 kg og Vera er nået op på 17 kg. Så man må da sige at Viola stadig er noget af en madamme ;o)

Costaud er sørme også blevet meldt til hans første danske udstilling, hans danske debut bliver i Herning til DKK's Internationale udstilling som også er "Nordisk Vinder 2004". Costaud skal udstilles i Unghundeklassen og jeg ved at der er mindst 2 andre i den klasse, så det bliver spændende. Han er stor som en pony.... og apropos pony, så kan han også springe som én. Vores hundegitter (børnegitter) fra gangen til køkkenet, er blot en lille forhindring, han stiger simpelthen op over som en sportspony på landsplan :o)))

 


14/09 2004 Her til aften havde Vera besøg, Anna Marie har nemlig lige været i Frankrig efter den skønneste hanhvalp af racen Beauceron. Så Valet som han hedder (det har jeg fundet på...) og Vera har leget sammen hele aftenen. Til at begynde med var han lidt tilbage holden, men hvem ville ikke være det, når man kommer ind i sådan en flok. Men der gik nu ikke længe inden den vilde jagt gik igennem huset. Og de billeder jeg fik taget er da også der efter :o/

Vera og Valet i vild tovtrækkeri :o)))En af de få stille stunder ;o)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vera og Orkhan elsker at ligge sammen i sækkesengen...Et nærbillede af en træt hundehvalp

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da Valet var taget afsted, var der total ro over Vera, som gik kold i sækkesengen sammen med Orkhan. Aftensmaden har hun tilsyneladende droppet :o))

 


13/09 2004 I lørdags var Vera inde og lege med Beckham (fra Havreholm), han bor jo lige her inde i Hornslet. Så bette Vera og ham de tonsede rundt i en times tid, og havde det herligt. Gilla bor der jo også, og hun var også vild med besøget. Begge hvalpe nød at lege med én på deres egen størrelse, til dagligt må de jo "nøjes" med at lege med de store... 

Og så har vi et feriebarn, nemlig Uddi og Uscha's bror Basco. Han skal være her i en uge, i mens hans mor og far er på ferie i Toscana. Det kniber Emil, at huske hvad feriebarnet hedder, så han kalder den bare "hunden med spyt-gardinerne", og jeg skal love for at den har spyt-gardiner!! Jeg har da aldrig set noget lignende :o/ Alle vores hunde tilsammen savler ikke en brøkdel af hvad Basco savler, det er da underligt med sådan en forskel. Men han er heldigvis lige så sød som hans søstre, og som Caroline sagde i dag, så hjælper det lidt at have ham her nu. Vi savner godt nok de to Hollændere MEGET!!

 


10/09 2004 Fortsættelsen....

Søndag var det igen tidligt op, og denne gang skulle alt pakkes i bilen, for vi skulle ikke tilbage til hotellet om aftenen, det var direkte hjemad :o( Sara og Joan fulgtes med os, bare for en sikkerhedsskyld, de havde det jo med at forsvinde i Peronne's krat og omegn ;o)

I alt var der tilmeldt 208 Bordeaux'er, igen ny rekord!! Hvoraf de fleste af hundene skulle udstilles søndag. Og hold da op hvor var der mange flotte... Der var en superlækker unghan fra Italien, WAUW!! En rigtig flot tæve fra England, hold da helt op!! Lige en tæve efter min smag, og den endte da også med at blive Bedste Tæve :o)))

Jeg skulle først i ringen med Rakham, han skulle ind imod 9 andre, det vil sige at der "kun" dukkede 8 andre op, Brando Dospilos kom ikke?! Og jeg glemte helt at spørge hans ejer (Rascal) om hvorfor... Vi var inde imod nogle "gamle" kendinge Paco, Toezzz og Mask og så var Laila der også med Damien. Desmo (total lækker han) var der også... Nå men det endte med at vi ikke gik videre, det gjorde Paco og Damien heller ikke :o((

En anden danskejet hund blev flot placeret, nemlig Meeko som blev 3. Mellemklasse Han.

 

Rakham - Champion Klasse Ham 2004

 

Tiny var også tilmeldt i Champion Klassen (for første gang), jeg kunne sagtens havde tilmeldt hende i Åben Klasse, men valgte at udstille hende sammen med de "tunge damer". Et par franske mænd diskuterede ellers hvad jeg dog lavede i denne klasse, for jeg stod jo med en Unghund :o)) det kunne jeg så sige nej til ;o) Men det er da rigtigt at hun var lille i forhold til de andre tæver, og hun blev heller ikke placeret. Men fik en meget fin kritik og et EXCELLENT. Så jeg var godt tilfreds :o))

Senere på eftermiddagen skulle Rakham og Tiny ind i "Ring d'Honneur" i Opdrætter Klassen. Sammen med 3 andre hunde fra La Tour Gelée vandt de EXCELLENT, og ligger i toppen af konkurrencen af Årets Opdrætter :o)))

 

Opdtætter Klasse - La Tour Gelée

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tiny's mor Roumba blev Klub Champion og 2. Bedste Tæve, så det var jo helt kanon!!

 

Roumba - Champion SADB 2004

 

Vinderne af det hele blev Signore Kwan de la Seigneurie des Chartrons og Emberez Aphrodite (det var den tæve jeg var helt vild med).

 

Bedste Han og Bedste Tæve - Ham 2004

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil gerne sige tak til dem der gjorde weekenden uforglemmelig (på forskellige måder, ha ha), Caroline og jeg hyggede os gevaldigt og kan næsten ikke vente til næste år... Selvfølgelig også stort tillykke til de nordiske udstillere og opdrættere for de flotte resultater i vores race's hjemland.

Mandag (6. sept.) blev vores smukke, dejlige, total skøre og helt igennem højtelskede Rakham 4 år gammel :o)))

 


08/09 2004 I weekenden var vi (Caroline, Rakham, Tiny, Costaud og jeg) til den årlige franske klubmatch, denne gang i Ham. Det var en weekend med blandede følelser :o/ For med os i bilen havde vi faktisk også Uddi og Uscha som desværre skulle hjem til Holland igen... Vi skulle jo "kun" passe dem i ca. et halvt år, og så skulle de tilbage til den kennel hvor de kom fra. Og det halve år gik jo alt for hurtigt :o((( Det var frygteligt at skulle aflevere "vores" 2 hunde i en hundegård og ikke vide hvad deres skæbne nu er. Man kan jo så trøste sig med at de har haft det godt indtil nu, men det er ikke det der fylder mest lige nu. Det er den uvished om hvordan de får det... Men én ting er helt sikkert, vi gør det aldrig igen. Caroline og jeg var jo ved at græde vores øjne ud af hovedet resten af weekenden :o(((

Nå men inden vi nåede til Holland, slog vi lige et smut forbi Rakham's forårs-kæreste (Neele) fra Bremen, som endte med at blive enlig mor til 9 lækre hvalpe. Hvalpene var nu 12 uger og der var stadig 3 hvalpe i huset. En han som hedder Plahto og en tæve som hedder Pommel (betyder noget i retningen af lille og tyk), de to hvalpe beholder opdrætteren selv, og måske også den sidste han som hedder Phatos. Phatos var egentlig solgt, men den nye ejer blev alvorlig syg lige inden afhentningen af hvalpen, og kommer til at tilbringe meget tid på hospitalet, så begge parter blev enige om at lade handlen gå tilbage. "Selvfølgelig" havde jeg glemt mit kamera hjemme, så der blev ingen billeder af Rakham's babyer, de var ellers så søde sammen, mor, far og 3 børn :o))) Dog fandt Neele ikke Rakham nær så charmerende som i foråret ;o)

Fredag aften ankom vi til vores hotel i Peronne, hvor alle de andre nordiske Bordeaux-freaks også var indlogeret ;o) Vejret var helt i top, omkring midnat var der 23 grader, hundene syntes vist godt nok at det var rigeligt, og pustede også ganske kraftigt over det :o/

Lørdag morgen var det afsted til udstillingen, Costaud skulle udstilles, Rakham og Tiny skulle først om søndagen, men de kunne alle 3 blive målet og vejet om lørdagen, så var det ligesom overstået...

Costaud
Vægt: 57 kg
Højde: 64 cm
Bryst: 92 cm
Hoved: 61 cm

Rakham
Vægt: 65 kg
Højde: 65 cm
Bryst: 97 cm
Hoved: 64 cm

Tiny
Vægt: 51 kg
Højde: 60 cm
Bryst: 85 cm
Hoved: 58 cm

Rakham og Tiny fik derudover taget 12 andre mål af en italiensk dyrlæge, selve kraniet blev målt på forskellige leder og kanter, og også  forskellige steder på benene, hvad det lige gik ud på, fandt jeg aldrig helt ud af, andet end han sagde det var noget han studerede.

Costaud skulle i ringen med 7 andre og skulle stå lige bagved sin kuldbror, som var af en noget anden kropsbygning end Costaud... Costaud opførte sig eksemplarisk, jeg må jo indrømme, at der overhovedet ikke er blevet trænet noget med den hund. Han har "kun" været med ude og gå nogle ture, hvor han for det meste går løs. Så jeg har aldrig prøvet at løbe med ham i snor eller prøvet at stille ham op, men han lignede en der aldrig havde prøvet andet :o))) Han var sååå sød til det!!

Costaud - Hvalpeklasse Ham 2004Costaud stod virkelig som om han havde prøvet det her 100 gange før...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ventetid....I løbet af dagen sneg temperaturen sig over de 30 grader, så det var med at finde ud i skyggen i ventetiden imellem bedømmelserne. 

Costaud fik en fin og helt retfærdig kritik, hvori der stod en masse flotte ting, men også helt korrekt, at han er for tiden er for langbenet. Så han endte med at blive præmieret med "Prometteur", som svarer til vores Lovende.

Costaud's bror vandt klassen, og blev samlet bedste hvalp, Bedste Tæve hvalp blev Laila og Espen's Hazel, tillykke :o))

Bedste Baby Han blev Bon Vitalis Haddock, hvor Kalle jo er den stolte ejer af faren til hvalpen, hvalpen er dansk opdrættet :o))

Belburgo's Laura Ashley og Belburgo's Liza Toscali fik begge "Très Prometteur". Elin's Melvin var til TAN-testen som gik som den skulle...
Så alt i alt en super go' udstillingsdag, med en masse flotte hunde, dygtige dommere, herlige mennesker og total godt vejr og en udstilling i meget smukke omgivelser.

Fra udstillingen til vores hotel var der ca. 25 km, altså hvis man kunne komme til at køre den direkte vej, der var nemlig omkørsel... Men de fleste af os var rimeligt hurtigt hjemme på hotellet, vi havde jo travlt, for om aften var der stor middag, som vi (næsten) alle havde meldt os til. Sara og Joan brugte 1½ time på den tur, gad vide hvilken vej de kørte ;o)

Sikke en middag vi var til, Caroline og jeg hyggede os gevaldigt :o)) Vores bord (Elin, Bart, Yvonne, Magnus, Jossi, Elisabeth, Espen, Kalle, Laila, Carina, Caroline, Joan, Sara og jeg) var uden tvivl det mest larmende i hele salen ;o) Og underholdningen stod Espen og Kalle for!!! Til maden kunne vi få vand og rødvin at drikke, og jeg skal hilse og sige at det var ikke vand Espen og Kalle drak ;o)

Efter de 8 retter mad og efterfølgende kaffe blev der budt op til dans, og her slap ingen for at komme på danse gulvet... Det er nu lidt en underlig fornemmelse at danse rundt med en dommer, som man er blevet bedømt af flere gange, det var nok ikke gået herhjemme, for så var der uden tvivl nogen der kunne få ondt i rumpen over det. Men sådan var det ikke her, alle var der for at have en sjov aften, og det fik vi. Caroline var ved at "falde af pinden" til sidst, så vi kørte lidt over midnat, og der var stadig godt gang i festen.

Fortsættelsen kommer i morgen... jeg er træt :o/


15/08 2004 I går blev Tiny 2 år og i dag blev hun sørme DANSK CHAMPION  på DKK's Internationale udstilling i Aalborg :o)) Spørg lige om jeg er glad??!!

Emil og jeg tog til Aalborg med Rakham, Tiny og Shima, vores udstillingsbur står desværre hos min søster i Røvovre :o/ Men heldigvis fik jeg da lokket nogle til at holde nogle af hundene imens jeg var i ringen med én af de andre. Så uden Jes, Mikael og Tanja aner jeg ikke hvordan jeg skulle havde klaret det. Mikael og Tanja havde desværre ikke Tira (hvalp efter Rakham og Beauty) med, det er ellers længe siden jeg har set hende, men det må jeg hellere få lavet om på.

Heldigvis skulle jeg udstille alle 3 hunde i den samme ring :o)) det gør jo unægtelig det hele noget nemmere.

Shima var først inde og fik 1.2 med CK og endte med at blive 2. Bedste Tæve, hun fik en super kritik :o)) Godt gået din bette Kineser!!

Rakham var inde imod Damien, Rakham vandt. Begge Hanner fik CK og gik videre til Bedste Han konkurrencen, hvor Rakham blev Bedste Han 1, Meeko Bedste Han 2 og Damien Bedste Han 3.

Tiny var for første gang i Åben Klasse og også sidste ;o) hun vandt nemlig hele skidtet :o)) og blev dermed også Dansk Champion :o)) Mango blev Bedste Tæve 2 og Dagmar Bedste Tæve 3.  Rakham blev til sidst BIR og Tiny BIM :o))))

Det var en super hyggelig dag vi havde, desværre havde jeg jo ikke buret med, så min bevægelsesfrihed var kraftigt begrænset, men heldigvis fik jeg da alligevel snakket med en masse søde mennesker.

 


10/08 2004 Så er det da vist på tide, at jeg får skrevet noget i Dagbogen igen...

Men vi har jo simpelthen holdt ferie :o))) Og det nød vi alle!! De to første uger var vi herhjemme, og var "kun" på nogle små udflugter, vi havde jo lige en flok pomfritter der også skulle passes. Men den sidste uge af vores ferie, var vi så heldige at Stig og Betina ville passe hele banden, så vi kunne drage til Frankrig. Vi havde jo kusine Rikke på ferie her i 3 uger, så med hendes hjælp fik vi valgt Villiam, som nu er flyttet hjem til hende (Rikke) min søster, Tine og Mazanti.

Rikke tog med os til Frankrig, hvor vi havde det feeeedeste vejr!!! Vi fik besøgt Disneyland (igen... igen... igen), kørte med Metroen ind og så Effieltårnet. Og var selvfølgelig også i Vernuil (byen hvor resterne af La Tour Gelée Tårnet ligger ), vi er vilde med den by :o)) Vi var da også hjemme og besøge Séverine, David og deres 14 hunde og for tiden 3 hvalpe. Ungerne hyggede sig med hundene, vi fik noget lækkert mad at spise og noget dejligt rødvin, og masser af slik til alle 4 unger. 

Emil og Christian var ret populære hos hundene ;o)) Vi andre foretrak at sidde inde og spise... Der var 45 grader :o/Christian bliver undersøgt af Tonton

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Emil og Christian spiste udenfor til stor glæde for alle hundene.         Christian løb rundt og smed sig ned, den var Tonton med på :o)

 

 

Caroline og Rikke måtte gerne låne Ulthaar's hængesofa :o))Ulthaar var vild med lidt selskab i HANS hængesofa ;o)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ulthaar den kæmpe hund tilbragte det meste af hans dag i den hængesofa, og elskede at der nu var selskab :o))

 

 

Caroline og Rikke fandt hurtigt nogle hvalpe de kunne kæle med...Emil blev hurtigt populær ;o)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De 3 hvalpe nød selskabet af Caroline og Rikke.                                En håndfuld saltstænger gjorde Emil utrolig populær :o)))

 

Nå... men så er hvalpene på uforklarlig rekordtid blevet 8 uger gamle :o((((( Forleden dag havde jeg det egentlig nogenlunde med at de snart skulle flytte hjemmefra, men aftenen før de var klar til at flytte, gik jeg nærmest i sort :o/ Men jeg har jo fundet de bedste hjem til dem alle, så nu går det igen lidt bedre med humøret. Og helt stille er der nu heller ikke, for det var "kun" de 6 af dem der blev hentet i går, resten må lige vente på at deres familier kommer hjem fra ferie, så det nyder vi godt a' :o)))

Og så er der jo lille Vera, hun skal ikke flytte nogen steder ;o)

 


22/07 2004 I de sidste par dage har alle hundene gået sammen, både store og små :o))) Costaud og især Uscha er helt vilde med hvalpene, og ligger gerne i hvalpenes kurve sammen med den små bæster. De andre synes også at hvalpene er søde, men det er nu Costaud og Uscha, der nu er henholdsvis legeonkel og legetante.

Jeg har ladet Tossan bestemme hvornår de andre hunde måtte møde hvalpene, det er jo trods alt noget hun skal være tryg ved det... Og utroligt vigtigt at hun ikke bliver presset til det.  Så én efter én har de mødt hvalpene, og det har Tossan accepteret.

Costaud elsker de hvalpe :o))))Nærkontakt...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De kan godt li' ham onkel Costaud...Shima og Viggo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så er vores bette Shima og Uscha startet på deres første løbetid i dag, det ser næsten aftalt ud ;o)

 


17/07 2004 I dag havde vi besøg af Jannie og hendes veninde og deres to hunde, det var super hyggeligt!! Og selvfølgelig skal det da gentages ;o)

Vi havde en super dag i det Nordjyske i onsdags :o))) Shima var bare for sjov!! Hun deltog i den tur ligesom os andre, dvs. når vi andre stoppede op for at kigge på dyrene i de forskellige bure, så stod damen sørme også og kiggede meget interesseret, og hun stod helst på bagbenene :o)) Ikke noget med at pive eller være for interesseret, hun opførte sig eksemplarisk.

 

Jubii!! Vores helt egen hundekurv :o))))I dag har hvalpene holdt flyttedag... Det indkøbte linoleum blev lagt på, et lag aviser, et tæppe og to kurve med tæpper, så var "kravlegården" klar til indflytning. Så efter at banditterne havde futtet rundt på gulvet i et stykke tid, og havde leveret adskillige bimmelimmere og bummelummere, var de klar til næste fase i deres liv. I morgen hvis vejret er godt, skal de også prøve at komme ud i haven...

 

 

 

 

 

 

 

 

Deres første måltid i nye omgivelser...Hvalpene startede med at få noget at spise... Prøv lige at se ude på den anden side af havedøren :o) Der er tilskuere...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tossan er også flyttet ind :o)I de sidste par dage har Tossan ligget en del i "kravlegården", og nu har hun endelig fået selskab... Vi måtte rykke hundekurvene lidt ud fra hjørnerne, for hvalpene kunne snige sig om bagved, men kunne ikke finde ud af at kommer derfra igen. Og når det ikke lige går som de vil, så kan de altså sige lyde!!

Varmelampen er ikke flyttet med, de har slet ikke ligget i nærheden af den længe. Men jeg er jo lidt pylret, så derfor har de haft den så længe :o/

 

Tossan kan selvfølgelig hoppe ud og ind af "kravlegården" som det passer hende...

 

 

 

 


13/07 2004 I de sidste par dage har vi igen haft hvalpekøbere på besøg, nogle skønne mennesker, som jeg er glad for at vores hvalpe skal hjem og bo hos :o)))

Hvalpene spiser nu godt og vokser stødt og "roligt". Hele banden og deres mor har fået ormekur, som det hør og bør sig... Og det bliver gentaget når de er 7 uger gamle, det bliver gjort et par dage inden de skal vaccineres.

Og så er det rigtigt dejligt at komme til at sove i sin egen seng igen, og ikke på en madras på gulvet ved siden af hvalpekassen. Emil holdt mig med selskab, ved at sove på sofaen. Jeg har det bedst med at være i nærheden af hvalpene de første 3 - 4 uger, og når man nu ikke vil have hvalpene i soveværelset på 1. sal, så må man jo finde en madras frem.

Der er nu vældig meget liv i "de små", og de leger en del med hinanden og ungerne har doneret nogle små tøjdyr til dem, som de "slå ihjel" med stor iver :o))) Tossan har ikke ligget ned hos dem i de sidste par dage, men står op :o/ Men det fungere da, de får da alle noget at spise på den måde, og det må jo være hovedsagen.

I morgen tirsdag tager ungerne og jeg i Aalborg Zoo og har valgt at tage Shima med. Det er nu ikke fordi Shima ligefrem trænger til at komme ud blandt en masse mennesker, hun er jo helt cool i forvejen, men hun er den nemmeste af de store "hvalpe", og da det er jo egentlig en tur for ungernes skyld, så valgte vi på denne måde.

Tiny har jo været med i Zoo... Det tog hun knap så afslappet, som Shima helt sikkert vil komme til at gøre.

 


10/07 2004 Total skøn første-ferie dag :o))))) Stig og Betina kom med morgenmad og var her hele dagen, lige indtil vi havde fået aftenskaffe og hjemmebagte kage. Stig fik lavet en kravlegård til hvalpene, til når de flytter ud af hvalpekassen, den er lige ved havedøren, så kan de bare drøne ud og ind som det passer dem. Dvs. hvis altså vejret bliver bedre, for jeg kan da ikke lukke sådan nogle små pomfritter ud i denne monsun. Jeg skal lige have købt noget linoleum til kravlegården, så er den klar til indflytning...

Jeg har forresten lavet en mellem-vejning af Vera i dag, jeg syntes nemlig hun var blevet vildt "stor". Hun blev vejet i mandags; og der var hun på 1475 g. I dag kunne den lille køkkenvægt kun skrive E på displayet, det betyder, at damen nu er over de 2 kilo, så har hun taget over 600 g på i løbet af 5 dage. Godt gået!!  

Tilbage til den hjemmebagte kage... den stod jo bare ude på køkkenbordet, og det havde Tossan opdaget ;o) Så der manglede en del af kagen :o)))) Men hvad søren.... hun kan jo tåle det ;o)

 


09/07 2004 Vil da lige starte med at skrive, at jeg stadig ikke er sluppet af med mit blåøje :o/

Der er sket meget for de små væsner i denne uge... De har fået A-38 til at begynde med, derefter hakket oksekød med A-38, der åd de godt nok som sindssyge, og så er man ikke et øjeblik i tvivl om, at en hund er et rovdyr ;o) De har også fået noget opblødt hvalpefoder med lidt A-38 i. Men hittet var altså hakket oksekød med A-38...

Stakkels Tossan... hendes babser er noget medtaget af neglene på hvalpene, så i morgen står den på negleklipning. Indtil for et par dage siden, var det nok med et tæppe (wet-bed) i hvalpekassen, men nu må jeg ligge aviser i bunden, for at suge alle de små tisse-søer der kommer i løbet af nul komma dut :o))) Det er vist det man kan kalde de 1000 søers land.

De sover slet ikke så meget som de har gjort, nu er der ved at komme gang i dem. De leger en smule med hinanden og kan da også finde ud af at bide og ruske i tæppet. Det er så sødt at se dem bide hinanden i halen eller Tossan i kindflæsket :o)))

Tiny har forresten fået den uvane at stikke af hjemmefra... Jeg har ikke kunnet finde ud af hvordan Frk. Hudini kunne slippe ud af haven, for der er ingen huller i hegnet der er inde i hækken. Så i dag, efter hun igen havde været smuttet, stod jeg på lur inde i stuen, for at holde øje med hende. Og selvfølgelig kunne dyret ikke styre sin udelængsel og måtte bare ud af haven... Det foregik ved nærmest at kravle over det trådhegn der er inde i hækken, og så var jeg jo i tre spring ude i haven og råbte NEEEEEEEEJ!!!! Hold da op hun fik fart på og var omme i gården i løbet af ingen tid. 

 


04/07 2004 I dag er det 2 år siden, at Rakham vandt Mellem Klasse Hanner på VERDENS UDSTILLINGEN i Amsterdam, og blev imellem de 5 bedste Hanner, som tiden dog går :o/

Det har været noget af en weekend... Vi har haft besøg af 3 hold hvalpekøbere, og det er dejligt endelig at møde nogen man har snakket godt med i telefonen :o))) Dog fik jeg mere end almindeligt meget ud af ét af besøgene... nemlig et MEGA blåt øje :o((( Det var altså ikke en af hvalpekøberne der gav mig det men Rakham.

Jeg havde været inde og hente Mai (hvalpekøber) ved toget, og da vi kommer hjem bliver hundene vildt glade og vil snakkes med og klappes. Mai har nok at gøre med de fleste af hundene, og jeg vil da lige give nogle klap med, så jeg bukker med ned for at klappe Rakham, men det er altså bare lige i samme sekund som han begynder ét af hans berømte HOP. Han knalder hans store kranium op i mit kindben, så nu ved jeg hvordan "sol, måne og stjerner" ser ud (og føles) :o/ 

I løbet af et par sekunder fik jeg en "Anders And bule" lige under øjet, i dag er det ikke hævet mere, men er til gengæld HØJ-LILLA!!!

Hvalpene bliver sjovere og sjovere for hver dag der går :o))) Nu sover de ikke så meget mere, og er faktisk vågne imellem måltiderne. De får stadig kun mælk fra Tossan, men for første gang vil de få A-38 i morgen. Og så efter nogle dage på A-38, starter de så småt op med at få noget "rigtigt" at spise. Normalt giver jeg først hvalpene fast føde når de er 4 uger gamle, men med det her KÆMPE kuld, gør jeg det altså en uge tidligere. 

 


29/06 2004 I går blev hvalpene , vapserne, pupserne, banditterne, pomfritterne eller bare de 11, 14 dage gamle. Der er da for vildt at de allerede er så gamle :o/

Nogle af dem har åbnet øjnene, andre har stadig bare nogle sprækker, og faktisk er der er par stykker der slet ikke har bare så meget som en bette sprække. Jeg ved ikke om der er en logisk forklaring, men det er de mindste der har fået øjne først... Og så er de begyndt at stavre lidt rundt på deres små stive ben :o))) Hørelsen er de også ved at få, det ses tydeligt når først én begynder at hyle, så er de andre med på den med det samme og stemmer i. Sådan foregik det ikke bare for et par dage siden.

Karina fra Havreholm og jeg har sammenlignet vægten på vores to kuld hvalpe, hendes hvalpe var en del større ved 1-uges-vejningen end mine, men her er der jo også næsten dobbelt så mange. Det er sjovt at følge hver enkel hvalp fra fødsel til den forlader os som 8 ugers, så de vil blive vejet hver uge. Og for lidt nemmere at kunne kende forskel på dem, har de nu alle fået halsbånd på.

De skulle jo så havde være vejet i går, men jeg har ligget underdrejet med halsbetændelse, så det var først i dag jeg fik det gjort. Vægtskemaet kan ses her

Uscha er blevet næsten "normal" igen, nu er der kun en lille bitte kugle tilbage, så det ser ud til at hun slipper for at blive skåret i.

 


25/06 2004 I dag så vi de første små sprækker i hvalpenes øjne, så nu venter vi bare spændt på at de åbner øjnene helt... Helt små hvalpe har jo de skønneste lyseblå øjne :o)))

Ellers har de det alle godt, de æder og sov... indtil videre ;o) snart er der jo total gang i den, og freden er forbi!! Jeg sover stadig på en madras ved siden af hvalpekassen, men der går ikke mange dage, så "behøver" jeg ikke det mere. 
Her til aften fik vi uanmeldt besøg af Jytte og Jens, de skulle da lige se hvalpene inden de blev alt for store. Så de tog lige en lille smuttur fra Rødovre og herover. De skal have en af hanhvalpene, så Mazanti kan få lidt selskab.

Endelig har jeg fået billeder af nogle af Rakham's hvalpe fra Tyskland, på billederne er hvalpe 14 dage gamle.

Én Rakham-babyÈn mere Rakham-baby

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tre af de i alt 9 af Rakham's og Neele's hvalpeHvem der er hvem på billederne, melder historien ikke noget om...
Men lækre er de i hvert fald :o))))

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg måtte til dyrlæge med Uscha i går, hendes ene side af hovedet var hævet helt vildt op. Den sidste time inden vi kørte til dyrlæge, blev hun meget stille og havde feber. Hun måtte bæres ud i bilen og bæres ind til dyrlægen, hvor hun bare lagde sig ned på det bord jeg satte hende på. Dyrlægen målte senere hendes temperatur til 39,9 så det var ikke så underligt, at hun bare lå i hendes kurv og sov inden vi kørte.

 

Uscha med en KÆMPE bule på den ene side af hovedet

 

Dyrlægen mente, at hun havde en infektion i enten en spytkirtel eller i en lymfekirtel, hun fik et skud antibiotika  og nogle pille med hjem. I dag har hun det helt super igen, hævelsen er faldet en del og hun har både leget og spist. Selve hævelsen har nu samlet sig og er blevet mere hård og indkapslet. Det kan godt være, at det bliver aktuelt at hun skal "åbnes" og have fjernet det der er indkapslet, for måske sætter det sig til en byld.

Hvorfor det er kommet vides ikke, men det er i hvert fald ikke et bid eller et insektstik som jeg i første omgang troede... 

 


18/06 2004 I morges fik hvalpene igen deres mikstur og sidste gang er i morgen, så skulle vi have styr på det...

De stor trives alle, men jeg valgte alligevel i aftes at give de 3 mindste hvalpe noget modermælkserstatning. Tossan's andelsmejeri er nemlig ikke kommet helt i gang endnu, men jeg kan se i løbet af dagen, at der kommer mere og mere mælk. Så i dag har de 3 hvalpe og fået lidt tilskud, men først når de har drukket godt ved deres mor. Det er jo langt fra meningen at de skal leve af flaske-mælken, det er kun ment som et supplement. Og de små er slet ikke så små endda, de vejer alle mere end ved fødslen.

Nu kan det hele jo ikke gå op i hvalpe (men næsten), der er jo også 7 andre hunde der kræver deres :o))) Uscha er det mest dovne jeg nogensinde har oplevet, hvis hun fik lov, lå hun bare og sov hele dagen. Uddi er der total gang i og hun er det modsatte af hendes søster Uscha. Shima... den er jo et kapitel for sig den hund, hun styrer for vildt!! Og hun styrer ALLE de andre hunde, og det er med hård hånd. Jeg fatter simpelthen ikke at sådan én som Orkhan finder sig i at den lille Kineser, bider hende så meget. Men lige pludselig en dag, så får Orkhan vel også nok :o/ Costaud er ved at blive hanhund, så de hunde der kommer inden for rækkevidde, ja de kan da lige blive parret :o)))) 

Og så fik jeg mig lige taget sammen til at veje de små, som nu ikke er de små længere...

Shima: 17 kg
Uscha: 30,5 kg
Uddi: 35,5 kg
Costaud: 36 kg

 


17/06 2004 Natten er heldigvis gået godt :o)) Her til morgen har alle vapserne fået deres mikstur, og jeg håber selvfølgelig at vi er kommet over det "kritiske punkt"...  

Vi sidder jo hele dagen og kigger på de små, man kan jo slet ikke få nok af dem ;o) Og Tossan nyder hvis vi gider at sidde nede i hvalpekassen, det er jo rart med lidt selskab...

Når hun er ude for at tisse, er hun hurtigt henne ved døren igen, så hun kan komme ind. Og er jeg ikke lige opmærksom på at hun vil ind, så lyder det næsten som om hun er ved at sparke døren ind!! Og så er det lynhurtigt op i kassen igen, jo hun er en go' mor.

Her til aften skulle vi til Betinas studentergilde, og så havde jeg allieret mig med Anna Marie, som kom og var barnepige for hvalpene. 

Prøv lige at se Costaud, han nærmest skriger på en større kurv :o))))

Store Costaud i en alt for lille kurv :o/

 

 

 

 

 

 

 

 

 


16/06 2004 I går formiddags havde vi et visit af dyrlægen, han skulle jo kigge til hvalpene og give Tossan en "livmoder-sammentrækkende-sprøjte". For en sikkerhedsskyld fik hun også en sprøjte med kalk, det er jo bedre at forebygge end at helbrede...

Tossan har heldigvis fået appetit igen, og har spist rimeligt både i går og i dag, men der skal altså lige kræses lidt for maden inden hun gider at spise den. Så her til aften har jeg stået og stegt noget oksekød på panden og kogt noget ris, som hun så har fået blandet i det hvalpefoder hun spiser, og afsluttende en 1/4 l fløde i. Så kan det nok være at damen gad at spise :o)))

Én af de 40 gange jeg vågnede i nat, så jeg at en af hvalpene var lidt slap at se på, så jeg tog den jo straks op, og jo den var slap. Jeg nussede den og lagde den til hos Tossan, men den gad ikke rigtigt at drikke. Jeg havde købt noget modermælks erstatning, så jeg fik lavet en flaske til den, og den drak da også en smule. Fra jeg opdagede at hvalpen var lidt slap til dyrlægen var her gik der er par timer... Og da dyrlægen kom var hvalpen lige død :o(((( Og der var faktisk kun de sidste 15 minutter at den var "helt gal" med hvalpen, ellers havde den "bare" været lidt slap og uoplagt. Dyrlægen tog hvalpen med hjem til nærmere undersøgelse og ringede staks efter at han havde obduceret hvalpen. Den var død af en voldsom tarmbetændelse, og måske var det noget der smittede, så ham ville komme med det samme igen med noget mikstur til hvalpene og en sprøjte til Tossan.

Jeg gav hvalpene det mikstur med det samme, og 7-9-13 har det ikke været nogle tegn på at de er smittede. Men jeg får da nogle dage foran mig, hvor jeg er helt oppe på dupperne, for det ville jo være skrækkeligt for Tossan hvis hun mistede hendes hvalpe, den tanke er jo uudholdelig!!! For "bare" det at Victoria døde i dag, det har jo kostet os tårer :o(((

Men vi må holde humøret oppe og som sagt så ser de ud til at have det godt alle sammen :o))))

 


14/06 2004 Så skete det endelig :o)))) Tossan har fået hvalpe, og hele 12 af slagsen ;o) Fordelt på 7 hanner og 5 tæver...

Det hele varede 7½ time, så det var noget i retningen af at smutte mandler. Tossan klarede det helt perfekt, og jaaa man skulle jo tro, at hun havde prøvet det før. 

Jeg var godt klar over, at hun havde en del hvalpe derinde, det kunne tydeligt ses og mærkes, men at det skulle ende med 12 hvalpe havde jeg ikke drømt om... jeg havde forestillet mig 6-8 stykker. Og som Anette S. skrev i en sms: stakkels hund :o/ Tossan får sit at se til...

Jeg har lavet en side med info og billeder af hvalpene, se dem her.

Tossan og alle hendes banditter :o)))

Som det sikker fremgår af billedet ovenfor, er Tossan blevet meget tynd... I den sidste uges tid har hun stort set ikke spist noget, og når hun endelig har gjort det, har hun næsten med det samme kastet det op igen. Efter fødslen var veloverstået og hun havde fået sig en bette lur, fejlede appetitten ikke noget. Så nu skal der kræses for hende, så hun kan blive flot igen :o)))

I morgen tidligt kommer dyrlægen og checker hvalpene og giver Tossan en "livmoder-sammentrækkende-sprøjte". Jeg talte med ham da der var født 6 hvalpe, og fortalte hvordan fødslerne var gået og at jeg mente at der var flere derinde. Ud fra det blev vi enige om at hvis der ikke opstod nogle problemer, så ville han komme i morgen tidligt.  

 


10/06 2004 Lørdag og søndag var vi til udstilling i Roskilde, jeg havde meldt Rakham, Tiny og Shima til. Lørdag morgen satte Caroline, Christian, Emil, Rakham, Tiny, Shima og jeg kursen i mod Rødovre. Golf'en var godt pakket ;o) Christian og Caroline valgte at være hos min søster (hende med Mazanti) og deres kusiner imens Emil og jeg var i Roskilde. 

Det var ikke bare én udstilling, men hele to. Selve idéen om at lave en DKK udstilling i forbindelse med Roskilde Dyrskue, var egentlig god, men virkeligheden var en anden :o((

For det første var der total trafikkaos og for det andet skulle vi parkere bilerne på en mark flere kilometer fra udstillings området. Og sidst men ikke mindst var det et elendigt underlag vi skulle udstille på!! Det var flintesten i mikro-stykker, som var vanvittige skarpe, og de store hanner kunne SLET ikke løbe på dem. Heldigvis havde vi en forstående dommer (lørdag) som sagde at vi bare skulle gå rundt med hundene, men det kom nu helt af sig selv. De ville kun gå!!!

Nå men jeg skulle i ringen med Rakham og Tiny i én ring, samtidig med at jeg skulle i ringen med Shima i en helt anden ring :o/ Så jow der var lidt nerver på, surt hvis jeg ikke nåede begge dele.

Rakham var først i ringen, og vandt hans klasse. Senere vandt han konkurrencen om Bedste Han og skulle jo så vente på at skulle ind igen for at kæmpe om BIR & BIM.

Tiny vandt også hendes klasse, og skulle også ind igen. Heldigvis kunne jeg se over i den ring, hvor jeg skulle ind med Shima, det var altså noget nervepirrende ikke at vide om jeg nåede i ringen med Shima også, men nu er det jo altså Bordeaux'erne der er de vigtigste, så jeg ville jo ikke bare forlade den ring. Så det var bare med at have is i maven ;o)

Tiny "tabte" i sidste omgang til Cassis som så blev Bedste Tæve og som skulle i ringen med Rakham. Der blev Rakham BIR & Cassis blev BIM, slet ikke dårligt af en Unghund :o)))

Cassis er jo en tæve som jeg har skaffet til Ann og Steen, og hvis de ikke var tilfredse med hende før, ja så var de da efter den sejr :o)))

Endelig var Bordeaux'erne færdige og jeg ilede afsted til Shar Pei-ringen, men de var så forsinkede, at vi ventede i en halv time, så det var da spildte dårlige nerver jeg havde haft. Endelig skulle der en hanhvalp i ringen, men dommeren ville også have Shima med. Hannen var rigtig flot og jeg kunne høre dommerens bedømmelse, og den blev godt nok rost meget... Shima løb inde i den ring som om hun ALDRIG havde lavet andet, den hund er sgu noget specielt. Jeg har aldrig trænet med hende og alligevel løber hun som drøm, det er nu det samme med Tiny, hende har jeg heller aldrig trænet så meget som ét skridt med, men hun svæver bare derudaf. Shima fik også en drømme bedømmelse og vandt og blev dermed BEDSTE HVALP. Sikke en start for bette Shima :o)))

Lørdag aften stod den på råhygge hos min søster. Og ikke nok med at Rakham havde være i gang hele dagen på udstillingen, så skulle han også lege med Mazanti hele aftenen... Det nød de begge!!

Søndag var det på den igen... Med nogenlunde samme resultater, dog blev Rakham kun 2. bedste Han, men hvad pokker... Jeg skulle hilse og sige at søndag aften kl. 22, da vi landede herhjemme igen, var vi alle godt trætte, men godt tilfredse med vores weekend.

I går fik jeg en mail fra Tyskland, om at Rakham var blevet far til et kuld på 3 hanner og 6 tæver. Det skal lige siges at det kun blev til én parring, så der er da krudt i kanonen ;o) Den dag tæven kom hertil ville hun ikke rigtig parres, hun spillede lidt kostbar, men Rakham var MEGET interesseret i hende, men måtte altså ikke. Dagen efter parrede de helt uden problemer og hang sammen i 10 -15 minutter, så det var jo perfekt!! Men dagen efter igen, altså 3. dagen for damebesøget, havde ingen af hundene lyst til at parre. Det syntes jeg faktisk ikke var ret fedt, én parring og så hjem til Tyskland igen. Jeg spurgte, om han ikke ville vente med at køre hjem med tæven til dagen efter, men han sagde helt koldt, jeg kender min tæve og hun tager ikke i mod længere, den løbetid er ovre.... Og man kan da sige at manden havde ret ;o)

Tossan - meget gravidSom det fremgår af billederne er Tossan nu temmelig gravid. Og hende som normalt er ret lille er nu uformelig stor. Hun er nu besværet af mavens omfang, og kan kun spise små portioner og kun hvis der er noget lækkert i.

 

 

 

 

 

 

 

Tossan  er væltetDa jeg fik hende hjem fra Sverige målte jeg hende omkring maven: 82 cm og i dag er hun 105 cm

Den bule man kan se midt på hendes mave er en navlebrok, som pga. presset er "poppet" lidt længere ud end den normalt er. Ganske ufarligt og ikke forbundet med smerter....

 

 

 

 

Hun er sååå stor og tyk...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hun skulle absolut skrue sig ned i stolen, behageligt så det ikke ud ;o)

 

Tossan som normal er turbo, er nu en rigtig hygge-nusse hund og det er skønt til en afveksling...

 


24/05 2004 Der har været gang i den hele "ferien"... Vi er ved at få nyt tag på, og hundene har nydt har at der er sket noget. De har godt nok været en del inde, men når de har været ude, har hvalpene underholdt sig med at stjæle fra værktøjskassen :o/ det resulterede at jeg måtte samle ravplugs op og pille én ud af Uddi's mund. Hun var simpelthen faldet i søvn midt i hendes ugerning :o))) Kig godt efter... man kan se en grøn ravplugs i hendes mund :o))

På et tidspunkt da jeg kommer ind er der én af hundene der har kastet op, og i den klat opkast ligger der 2 skruer :o(((( Nu vil jeg godt nok håbe, at der "kun" er blevet spist de 2 skruer, så der ikke støder nogle problemer til!!

 

 

 

 

 

 

 

Nu er der ingen tvivl længere... Tossan er drægtig :o)))) Jeg har ikke kunnet få taget nogle go'e billeder, så I må nøjes ;o)

Gravide TossanHer er hun fladet ud i solen i dag, og man kan da vist godt se, at hun er tyk, ikk?!

 

 

 

 

 

 

 

 

Solnedgang over Estrup GårdeSå smuk så himlen ud på vores aftentur...

 

 

 

 

 

 

 

 

Tossan i profilHer kan man måske lidt bedre se at Tossan er drægtig... Maven hænger en smule.

 

 

 

 

 

 

 

 

Til sidst lige et billede som Emil gerne ville have at jeg skulle tage :o))) Det er jo blevet forbudt for hundene at komme i vores nye sofaer, men Emil synes at Uscha var så sød, at han ikke kunne nænne at skubbe hende ned.

Uscha & Emil hygger sig :o))))


16/05 2004 Costaud og Shima har været til dyrskue i dag... Og det gik rigtigt godt for dem begge!! 

Caroline havde meldt fra, så det var kun Emil der skulle afsted, og så var valget lidt svært for ham; hvem af hundene skulle han så tage med, Costaud eller Shima?? Så jeg foreslog ham, at han da kunne tage dem begge med, og derovre vælge hvem af dem han ville gå i ringen med. Jeg viste at det ikke ville noget problem for ham at gå med Shima, hun er simpelthen så nem :o))) Så nem er Costaud ikke, han er lidt af en buller-basse, og vejer vel 10 kilo mere end Emil, så jeg kunne måske godt se at der kunne blive et "problem".

Emil gik et par ture med begge hunde, og valgte så at det var Shima han ville i ringen med.

Dommerne kom rundt til de tilmeldte dyr, og så skulle Emil fortælle om Shima: race, navn, alder og hvor racen kom fra. Han skulle også gå en lille tur med hende, og så ville dommerne også se, at hun kunne sitte og dække, men som Emil sagde; det skal en udstillingshund ikke kunne, den skal kunne stå!! Så fik vi den sat på plads ;o) Dommerne var helt vilde med Shima og kunne fortælle at det jo var et historisk højdepunkt i dyrskuets historie, for der havde ALDRIG før været en Shar Pei tilmeldt...

Dommerne begyndte at kigge på Costaud, og jeg måtte fortælle, at vi bare havde taget begge hunde med for en sikkerheds skyld, men Costaud slap ikke så let ;o)

Emil måtte det hele igennem igen, denne gang med Costaud :o)))) Og det gik over al forventning!! Selvfølgelig skulle Emil også tage ham med i ringene senere på dagen, så han også kunne få en præmie. Og så var dommerne meget interesserede i hvad sådanne nogle hunde kunne koste, og blev da også lidt paf over svaret ;o)

I pausen mellem bedømmelser og præmieoverrækkelse, var Muddi og Salamidrengene på scenen, så de to små vuffer fik lidt af hvert med hjem i bagagen... 

Det var simpelthen en kanon go' dag for hundene, masser af mennesker, hunde og alle mulige andre dyr. Shima var dybt imponeret over en kanin der havde en fodbold med i sit kæmpe bur, og den kunne spille med den :o))) Vores "nabo" var en Springer Spaniel Speedy, og den levede pænt op til sit navn :o))) Og det var Shima temmelig godt tilfreds med!!

Nu er folk herude på landet jo mest vant til at se almindelige hunde, så de to her blev klappet og snakket mere med end alle de andre tilsammen, og også mere end på en almindelig udstillingsdag med 3500 tilmeldte hunde og tilsvarende flere tilskuere ;o)

Emil fik Ærespræmie på begge hundene :o))) Ærespræmie er den højeste præmiering... Og han skulle præsentere hundene i ringen én af gangen. Det fik fint med Shima, Costaud måtte trækkes den sidste halvdel, men eller gik det også fint :o)))

Et stille øjeblik... dem var der ikke mange a'

 

 

 

 

 

 

 

 

Emil og Shima

 

 

 

 

 

 

 

 

Emil og Costaud

 

 

 

 

 

 

 

 

Shima med hendes Ærespræmie

 

 

 

 

 

 

 

 

Emil i ringen med Costaud

 

Her er lige en håndfuld billeder fra dagen...

Pletten på linsen, er garanteret hundesavl :o/

 

 

 

 

 

 


11/05 2004 I dag bliver vores første kuld hvalpe 7 år :o))))) Så et stort tillykke til Gaia, Gilla, Grith og Grando!! Der er desværre kun disse 4 hunde tilbage af kuldet på 8. I disse tider hvor der er så meget fokus på HD, kan jeg lige oplyse at ikke én af de "hvalpe" fra kuldet der nu er døde blev aflivet pga. HD.

Estruphus' GillaPå billedet er det Estruphus' Gilla, som jeg håber, at jeg lige kan nå forbi i aften inden det møde jeg skal til, så kan hun jo få en lille fødselsdags-guf :o)))

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så er jeg super glad for at de mennesker jeg solgte hvalpe til for snart 7 år siden, stadig er de "rigtige" mennesker i mine øjne :o)))))

 


06/05 2004 Nu er det ganske vist... Costaud bliver boende her :o)))) Det er selvfølgelig noget jeg hele tiden har ønsket, men har da heller ikke turdet glæde mig for meget. Men nu er hænderne over hovedet!!! Børnene var meget glade over nyheden, så nu er Costaud også tilmeldt "Ådalens Dyrskue" ;o)

Costaud & Christian

 

 

Nu mangler vi så "bare" en stamtavle, men når sådan én kommer fra Belgien, kan det godt tage sin tid :o/ De to sidste importer fra Belgien, har måttet vente de var 14 måneder inden der kom en stamtavle til dem...

 

 

 

 

 

 

Så fik jeg lige vejet de "små":

Shima: 16,9 kg
Costaud: 28,9 kg
Uscha: 25,8 kg
Uddi: 31 kg

De begynder efterhånden at give mig sved på panden... det er ikke så nemt mere at løfte rundt på dem. Og nu er det selvfølgelig også sidst på dagen, og så er de fuldstændig "flade"... De er simpelthen splattet helt ud, og skal næsten skrabes af gulvet ;o) 

Og jeg har et show med dem hver aften, når der skal tisses af til natten. Uscha og Costaud "går i ét" med det tæppe de nu ligger på, og skal halvvejs slæbes og skubbes ud af døren, det er i hvert fald ikke frivilligt :o))))

 


05/05 2004 Så har vi haft Olive-Orkhan II de La Tour Gelée i 1 år :o)))) Og det har været et dejligt år...  Hun er jo vadet lige ind i vores lille familie og hundeflok, helt uden problemer. Grunden til at Séverine og David blev nødt til at komme af med hende, var at hun og en af deres andre tæve sloges bare de så hinanden. Og i deres lille hus, var det ikke muligt at have to hunde der ikke kunne gå sammen, så de måtte tage det svære valg. Og jeg var jo ikke sen til at sige "ja tak", da jeg fik tilbudet om at få hende.

Og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt!! Hun er som de andre "ældre" tæver jeg har haft, fuld af overblik, og det udstråler hun. Som den førende tæve i flokken, er hun den der ubetinget bestemmer, og bare et lille blik fra hende, så ved de andre godt hvad klokken er slået ;o) De andre hunde kunne slet ikke finde på at "diskuterer" med hende, men acceptere fuldt ud hendes beslutninger. Det kan f.eks. være, når jeg står i køkkenet og laver mad, så er hun den eneste der sidder i køkkenet, de andre kan kun få lov til at passerer igennem køkkenet, ikke noget med at stoppe op og kigge sultent på køkkenbordet. Hun har aldrig gjort andet end at kigge striks på dem, men det er åbenbart også nok :o)))

Det eneste der overhovedet har været med hende, var da hun ikke ville have at Tiny knurrede at Costaud, og så måtte madammen op og markere, og så fik Tiny på munden, så kunne hun lære det, ku' hun!!! Men der har intet været siden :o)))

Nu har vi jo 8 hunde i huset... Men det har ikke givet anledninger til problemer, heller ikke da Tossan kom til i forrige uge... 

Så vi er super glade for vores underskønne Orkhan :o)))) Og vi håber, at vi har hende mange år endnu!!

 

Langt om længe har jeg fået Shima's stamtavle fra Holland, og den er selvfølgelig sendt videre til DKK, så hun snart kan komme med på nogle danske udstillinger. Og hun er også meldt til dobbelt-udstillingen i Roskilde, så det bliver noget af en debut den bette dame får. Men inden udstillingen i Roskilde, skal hun først lige på "Ådalens Børnedyrskue"... Emil ville nemlig gerne have hende med, så hun er allerede tilmeldt, så det bliver spændende ;o) Der skal nok komme en show- rapport fra Ådalen...

 


04/05 2004 I søndag var Emil, Rakham, Tiny og jeg til udstilling i Helsingør...

Og vi havde fået følgeskab på turen af Anna Marie og Pierre, og det var kanon hyggeligt :o))) Vi havde os en super hyggelig dag, i strålende solskin og med en masse dejlige mennesker og hunde. Og Annette havde fundet vej med "lille " Cartouche, de var godt nok kun på besøg, men det er da en start ;o) Der er jo lige en stamtavle der stadig mangler...

Rakham var den første jeg havde i ringen, og han vandt over Damien, begge hanner fik CK og skulle ind igen til Bedste Han, der blev begge Champion Hanner sat til vægs af Mellem Klasse Hannen som blev Bedste Han med Cert. og Cacib. Rakham blev Bedste Han 2 med Res. Cacib.

Tiny var inde imod 2 andre tæver, der af var den ene Toulouse, som havde lavet et eller andet kragehop om morgenen, og derfor haltede :o((( Tiny vandt klassen og blev senere Bedste Tæve. Til sidst var hun inde i konkurrencen om BIR og BIM, og der måtte hun "nøjes" med at blive BIM :o))))

Tiny - BIMTiny elsker at være i ringen, og det viser hun tydeligt. Hun løber så flot, helt uden at jeg behøver at "hive" hende med, altså med min stemme ;o)

Jo, hun er en fornøjelse den hund :o))))

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BIR: Ti Amo de Dame Midnight & BIM: Tiny Séverine de La Tour Gelée. Dommer: Grethe Bergendahl, Norge.Her ses BIR: Ti Amo de Dame Midnight & BIM: Tiny Séverine de La Tour Gelée. Dommer: Grethe Bergendahl, Norge.


25/04 2004 I går drog Emil, Caroline, Christian og jeg til Sverige for at hente Tossan (Estruphus' Toscana) :o))) Tossan er nemlig flyttet hjem igen...

Og hvor var det godt at se hende igen!! Og så havde hun stadig besøg af Rascal som hun lige er blevet parret med, så det var jo ekstra bonus også lige at få hilst på ham. Han var bare så sød, en rigtig kælepot!!

Turen hjem gik meget bedre end forventet :o/ vi havde nemlig fået at vide at vi skulle opholde os ude på dækket under overfarten med hunden i line og med mundkurv. I stedet for mundkurv (det kunne jeg simpelthen ikke finde på at give hende på!!) havde jeg købt en af disse "grimer", som mange bruger i stedet for et halsbånd. Vi besluttede at vente med at give hende den på, til vi simpelthen blev bedt om det, og dette skete heldigvis slet ikke. 

Den første halve time af sejlturen, var der kanon varmt og vi lå og tog sol, men da vi kom ud på åben hav, blæste det ret kraftigt, og vi søgte ind på gangen. Der sad vi så resten af overfarten, og der var ikke én der brokkede sig over det... Tossan tog det hele i stiv pote, hun er dejlig!! Og så nød hun jo i fulde drag al den opmærksomhed hun fik af de andre passagerer.

Da vi kom hjem skulle hun jo møde de andre banditter, først blev det Rakham og de 3 "normale" hvalpe, ingen problemer... Så blev den "unormale" (Shima, hvis nogen skulle være i tvivl) hvalp lukket ud, ingen problemer... Tiny og Tossan er jo nogenlunde lige gamle, så dem valgte vi at gå en tur med, heller ingen problemer... Efterhånden var klokken blevet 23 og vi havde ikke fået aftensmad, så det blev valget, og så måtte mødet med Orkhan vente. Men de snusede til hinanden igennem børnegitteret, og det gav ikke anledning til knurren eller surhed.

Så i dag tog vi Orkhan, Tossan og Shima i snor og gik en tur, vi gik op på den markvej vi også gik på i går, for der kan vi slippe dem løse. Og igen ingen problemer, så da vi kom hjem igen blev hele banden lukket sammen, Christian smed noget foder ud på fliserne til dem, og hyggede de sig med det.

Ærgeligt nok havde jeg glemt at få kameraet med til Sverige, men ikke overraskende :o/ I dag fik jeg taget lidt gruppebilleder ude i gården, og et af Orkhan og Tossan ved vandspanden efter gå-turen.

Her er 7 medlemmer af hundeflokken...                                                                                          Her er der "kun" 7 hunde... 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kig godt efter... der er 8 hunde :o))))

Kig godt efter... for her er der 8 hunde :o))))

 

 

 

 

 

 

 

 

Tossan & Orkhan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


19/04 2004 I lørdags havde vi besøg af Kim, Charlotte, Omerta og Buller :o))))) Jeg tror nok, at Kim og Charlotte havde deres betænkeligheder ved "bare" at lukke Omerta og Buller lige ind "i gabet" på alle vores hunde... Men der var jo slet ingen problemer med det!! 

Charlotte havde godt nok spurgt i telefonen "hva' nu med Rakham", og der kunne jeg jo kun sige, at han er da den sidste der bliver problemer med... Men som Charlotte også skrev i Gæstebogen, så er det en velfungerende flok hunde :o)))) De er vel afbalancerede og kender deres plads her i familien, og sidst men ikke mindst, de ved jo godt hvem der er der bestemmer, og det betyder ALT. Og så elsker de selskab!!

Og vi kunne da også gå ind og få noget at spise og hundene hyggede sig alene udenfor, det er skønt at kunne slappe a', og ikke være usikker på om hundene ryger i totterne af hinanden.

Som også sagt/skrevet til Kim & Charlotte, så kan de bare rejse på ferie, de har nemlig fundet en feriefamilie til Omerta og Buller ;o)

Kim, Charlotte og nogle hunde...Kim, Rakham, Costaud, Uscha, Uddi, Buller og Charlotte...

 

 

 

 

 

 

 

 

Kim, Charlotte og endnu flere hunde...Kim, Rakham, Uddi, Costaud, Buller, Charlotte, Omerta, Shima og Tiny... tror jeg nok :o)))

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var en super hyggelig dag, som helt sikkert skal gentages :o)))))

 


13/04 2004 At jeg ikke har genindført den måde at fodre på noget før, er jeg lidt træt af nu, for det fungere 100 %. Emil har påtaget sig opgaven at holde de 3 skåle fyldte, og det har han fuldstændig styr på, bare ikke når de er tværet ind i savl :o/

Vi har nydt det gode vejr!! Og hundene har selvfølgelig været ude sammen med os. Uscha har også lært (har lært sig selv) at kravle op på havebordet. Shima har "selvfølgelig" kunnet det længe, men den hund er så hurtig, at hun var smuttet igen da jeg tog billedet... 

Først den ene vej...Og så den anden vej...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og Uddi må bare blive nede på jorden... Men hun lærer det vel også én dag :o)))

Rakham nød den sidste aften i sofaen, nu er der kommet andre "boller på suppen", stik imod hundenes ønsker er der blevet indkøbt nye sofaer, og de er blevet hunde-frie. Rakham brugte en hel aften på at kigge meget intenst på mig, for at jeg skulle forbarme mig og invitere ham op. Men jeg var "hård" :o/ Men om morgenen kunne jeg se at dyret faktisk havde ligget i sofaen om natten ;o)

Sidste aften i den gamle sofa...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så lige et sidste billede :o))))))

Bat-hunden


08/04 2004 Så er vi vendt tilbage til den "gamle" fodringsmetode, nemlig at lade fodret stå fremme hele tiden. De får godt nok to forskellige slags foder lige for tiden, Junior & Adult. Men snart kommer også de små helt over på Adult, og det gør det jo bare endnu lettere... Men nu står der så 2 store skåle med Adult og 1 med Junior, og hvordan de fordeler det, jaa det må de selvom. 

Jeg havde egentlig regnet med, at Orkhan ville æde til hun væltede, men slet ikke. Hun bare kiggede på alt det mad og gik videre ind i stuen :o/ Og Costaud har heller ikke fået anfald over, at de andre også gerne vil spise der. De er da heller ikke til at regne med de hunde ;o) Jeg havde troet, at der skulle bruges et par dage til indkøring, men de opfører sig som om de aldrig er blevet fodret på andre måder, så det er jo bare herligt!!

Grunden til at jeg vender tilbage til den gamle måde af fodre på, er for forhåbentlig at slippe for flere mavedrejninger. Om det hjælper ved jeg jo ikke, men man har da lov at håbe.

Døren til stalden står altid åben, og det er noget at hundene benytter sig af. De kan kravle (Costaud, Uddi og Uscha) eller hoppe (Tiny, Orkhan og Shima) (Rakham gider slet ikke den hest!!) op på høet og derfra stå og kigge lige ind i boksen til Maybe, og hun synes at det er ret underholdende med de hunde. Costaud benytter sig tit af at kunne snuppe sig en lille lur inde i høet, og kommer så gabende når jeg kalder :o)))

 


02/04 2004 Uddi har fået den klammeste hobby, nemlig at æde hundel... :o((((( Og det er unægtelig lidt af et job at holde øje med 7 hunderumper, for at damen ikke skal smæske sig i en hundeprut :o/ Så haven bliver flere gange om dagen afpatruljeret og fundne gevinster ryger over hækken (endnu en fordel ved at bo på landet!!).

Jeg har valgt ikke at melde Rakham til Europasieger-udstillingen i Dortmund i maj, også selvom at dommeren er Jürgen Sauer...  Jürgen Sauer er fuldstændig vild med Rakham, og har præmieret Rakham helt i top de 2 gange vi har udstillet for ham, og har skrevet den flotteste bedømmelse man kan tænke sig. Men for det første skal vi til konfirmation den dag og for det andet har vi, hvad vi skal bruge af CAC fra den dommer, men det rykker da alligevel i mig, for der er jo også en titel at komme efter...

Normalt blander jeg altid lidt guf i hundenes mad, det kan være leverpostej, mælk eller A38, men de sidste par dage har de fået blandet kallun i, og så skal jeg lige love for at det foder glider noget hurtigere ned end normalt. Hvalpene får jo stadig 2 gange foder dagligt, og de voksne kun én gang. Og her på det sidste syntes jeg ikke rigtigt at hvalpene har gidet at spise deres formiddags mad, men som sagt har kallunen virkelig sparket gang i deres appetit. 

I går ude i det dejlige vejr, ville jeg gerne tage et billede af alle vufferne på én gang, men det var komplet umuligt, så jeg måtte binde dem til hegnet for at det kunne lade sig gøre ;o)

Fra venstre: Costaud, Orkhan, Tiny, Uscha, Uddi, Rakham & Shima.... Kluddermutter!!!


24/03 2004 Så fik jeg mig endelig taget sammen til at veje de "små":

Shima, 5 mdr. : 14 kg
Costaud, 3 mdr. : 16,5 kg
Uscha, 4,5 mdr. : 20 kg
Uddi, 4,5 mdr. : 23 kg

Jeg har fået mail fra Shima's opdrætter, at hendes vægt passer fint til hendes alder, man er jo nødt til at spørge nogen der har forstand på det ;o) for jeg kan jo "kun" se at hun ser meget godt ud, og at hendes foderstand er fin.

Costaud er nu næsten 3 måneder og er sørme en stor dreng af hans alder, han er jo lige i hælene på Uscha, altså hvad vægt angår... Men han har jo også en noget velvoksen far :o))))

Uddi har hele tiden været noget større end Uscha, og det har hun været lige siden jeg så dem første gang, da de var ca. 5 uger gamle.

Jeg har helt glemt at skrive om mit møde med en Dansk/Svensk Gårdhund :o/ Det er nu snart 2 uger siden, og sårene er først nu ved at falde af mit håndled... Emil's Oldemor har en han af ovennævnte race, som jeg aldrig har stolet helt på, men ellers en meget sød hund. Da Emil var ganske lille (ca. ½ år), greb jeg bogstaveligtalt hunden i struben lige midt i et flyhop, da den ville over i den sofa hvor vi sad, for at bide Emil. Alt foregår jo pr refleks og i én bevægelse, så med hånden i et godt greb om halsen på hunden blev den vendt om på ryggen ved siden af mig i sofaen, og fik så lige en verbal melding med på vejen...

Da vi var inde for at besøge Oldemor forrige søndag, blev vi glade modtaget af hunden, som så lå og var rigtig kæle med alle 4 stænger lige i vejret... Jeg kunne se at den havde noget blod på maven, så Olde og jeg ville lige kigge på det, men jeg nåede kun halvt ned i knæ, da jeg havde en hund hængende i mit ene håndled. Den fik simpelthen et los og så slap den da også. Men den var sgu klar igen det bette bæst, men efter en lille stirre-konkurrence, valgte den fornuftigt nok at vende om og lægge sig under bordet.

Tænk at sådan en lille hund kan tygge så hårdt!! Så jeg fik nogle pæne huller :o(((( Og så er det lige sådan, at jeg ikke kan tåle stivkrampe-vaccination, og jeg har let til blodforgiftning, men har derfor også altid pencilin liggende herhjemme. Men heldigvis gik der ikke alt for meget "ged" i det... og ja hånden sidder der endnu :o)))

 


20/03 2004 I forgårs var der godt nok "lidt" for meget liv i huset :o/

Hele flokken af hunde havde været ude og lege, og da de kom ind var der en skål med foder, som skulle vise sig at give problemer... Costaud er lidt af en "bestemmer" og havde ikke den fjerneste lyst til at dele skålen med foder med Tiny, som ellers syntes at det kunne de da sagtens. Så han fløj fuldstændig i flindt, og brølede som et vildt dyr, og den svarede Tiny så tilbage på. Jeg stod og så det hele, og fryde mig over at nu kunne den lille Belgier da endelig blive sat på plads, men sådan gik det slet ikke!!

Orkhan kom som skudt ud af en kanon og fløj lige i hovedet på Tiny, og så var kampen i gang :o((((( Jeg råbte så højt, at jeg stadig to dage efter er hæs. Det var desværre kun Tiny der reagerede på mit råben, men med Orkhan hængende i sig, bed hun selvfølgelig igen. Jeg kunne godt se, at det var Orkhan jeg skulle have stoppet, men hun var fuldstændig umulig at få fat i, alt på hende var spændt til bristepunktet, ja selv hendes ører var umulige at få hold i, det er ellers et godt trick. Men der skulle andre metoder til.....

Det foregik ude i gangen, så det eneste jeg havde inden for rækkevidde var en jakke og en gulvmoppe.... Jeg fik åbnet døren ud til, så hvalpene i det mindste kunne slippe væk, hvilket de også gjorde i en fart. Samtidig ville jeg heller ikke have at de to madammer skulle rende med ud.

Jeg fik fat i gulvmoppen og daskede den ned i de to furier, hvilket hjalp så meget at Tiny nu ville smutte udenfor, men nu havde hun Orkhan hængende i siden på sig, og hun havde bestemt ikke tænkt sig at slippe. Jeg får så fat i en jakke og slår den ned i hovedet på Orkhan, samtidig med at jeg holder hende i halen, det er simpelthen det eneste sted jeg kan få fat... I det øjeblik hun slipper for at få bedre fat, får jeg hende så rykket tilbage, og Tiny render udenfor og så er det hele heldigvis slut.

Hele "forestillingen" tog ikke mere end 15 sekunder, men føltes som timer....

Tiny var meget forvirret over hvad der var foregået, og lå og pustede i en halv times tid. Orkhan ikke så meget som løftede et øjenbryn bagefter... Begge hunde havde fået et par rifter, og HELDIGVIS ingen huller, så det var yders billigt sluppet!!

Nå men de skulle jo mødes igen, og det gik heldigvis uden problemer, jeg viste dog lige Orkhan at gulvmoppen stadig var inden for rækkevidde. Tiny fik godt nok en lang hals, da Orkhan ville slikke på de rifter hun havde fået på den ene kind, men det gik.

Pyha... det er én af de hunde-oplevelser man gerne vil være foruden :o/

 


08/03 2004 I går drog Emil, Shima og jeg en til Middelfart for at heppe på de der skulle udstille på Doggerklubbens udstilling. 

Og det var jo bare at "plotte" adressen ind på navigationen, så fandt Golf'en næsten selv frem til Lillebæltshallen ;o) 

Emil havde en aftale med André om, at de skulle lege med Beyblade, så det arme barn slæbte det bedste han havde lært... Og de to drenge havde en kanon dag, og glæder sig allerede til næste gang. Og så er det jo heller ikke hver dag, man får lov til at få 4 is hver ;o)

Shima var med for at lære det... hendes tid kommer jo også snart. Den hund er jo total cool!!! Hun opførte sig jo som om hun aldrig havde prøvet andet. Da alle bedømmelserne var ovre spurgte jeg dommeren, om han lige havde tid til at kigge lidt på Shima, og det havde han heldigvis. Han første spørgsmål var; du har da vel ikke skiftet race??!! Nej nej slet ikke... kunne jeg sige ;o)

Dommeren gennemgik hende fra ende til anden, og kunne fortælle at hun var helt perfekt. Og at hun var bedre vinklet en de to der var blevet udstillet :o))))) Han fortalte bla at hun var pæn stram omkring øjnene?! jeg har faktisk været helt i panik over, at jeg syntes at hun var ALT for løs. Men sådan skal de altså se ud i den alder!!! Så jeg var temmelig stolt over den "bedømmelse", og er nu ved at få kuller over at papirerne fra Holland stadig ikke er kommet, så hun kan blive rigtigt udstillet.

Da jeg i aftes sad og tale med Joan i telefonen, var der underlige lyde fra den anden ende af stuen... Og det krævede nærmere undersøgelser :o/ og se lige hvad jeg så:Uscha drikker Café au Lait... ud over hele bordet :o))))   

Uscha stod med "alle fire" oppe på sofabordet og lappede Café au Lait i sig, som var godt fordelt ud over bordet.... 

Jow jow... der er sørme liv i huset :o))))

 

 

 

 

 

 

 

Tusinde tak til jer ALLE som har ønsket mig tillykke med min fødselsdag :o))))) Det er jo unægteligt noget af et hjørne at runde, men med hjælp af alle de søde hilsner og lykønskninger går det heldigvis meget meget nemmere, tak for de venlige tanker!!!


04/03 2004 Nå... så blev det altså ikke til udstilling i Middelfart for mig i denne omgang :o/ Men fred med det, så er der da nogle andre der kan rende med sølvtøjet denne gang ;o)

Emil har fuldstændig tabt sit hjerte til Costaud, vi har altså døbt Buzz tilbage til hans rigtige navn igen, de to er bare pot og pande :o)))) Måske fordi der endelig er kommet en hanhvalp i huset, det er jo ikke dem vi har haft flest a'. Costaud kan næsten ikke være i Shima's kurv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Costaud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uddi nyder sin mad :o))))Nyd lige synet af Uddi, hun kan virkelig finde ud af at indrette sig behageligt!! Hvorfor stå op når man lige så godt kan ligge ned ;o)

 

 

 

 

 

 

 

 

Tjek lige Emil's specielle tand... Vi fik tage billedet lige inden, at den skulle trækkes ud ved tandlægen, den skulle ud, så der kunne laves plads til den kommende tand. Det er så den 3. tand på den plads, jow jow det barn er en tand bedre end de fleste ;o)

Emil's såkaldte tap-tand

 

 

 

 

 

 

 

 

Se lige hvad jeg fandt i et ugeblad!!

Den er da søøøød!!


29/02 2004 Tusinde tak for alle de positive tilkendegivelser jeg har fået i denne "sag" :o))))

Og som lovet skal jeg nok holde jer opdateret... Men indtil videre kommer det nok ikke ret meget videre, da bestyrelsen for Dansk Dogger Klub har valgt at trække sig, altså står klubben uden bestyrelse indtil generalforsamlingen i April... Men jeg bliver da ved med at prøve, jeg har jo opfyldt ALLE kravene der stilles for at udstille sin hund i Dansk Dogger Klub. Så jeg opgiver ikke uden "kamp"!!

Nå men bedst som man tror, at huset ikke kan indeholde flere hunde, så må man lige tro om igen ;o)

Emil & Buzz (Lightyear)Og jeg må for go' ordens skyld lige indskyde at han ikke er min... Men man ved jo aldrig ;o)

Buzz kommer fra Belgien, og er søn af ingen ringere end Brando, 2 x Verdens Vinder og maaange andre flotte titler!!! 

For en uge siden kom Buzz til Danmark (da hed han Costaud), men grundet familiemæssige problemer, valgte hans nye familie at låne ham ud til mig. 

De mistede for 14 dage siden deres næsten 7 år gamle Bordeaux-han, Estruphus' Galliano, pga af blødende mavesår. 

Buzz er en superlækker hvalp, dog lidt vild, men det skal tøserne nok få pillet a' ham. Især Udinesse (også kaldet Uddi) gi'r ikke ved dørene, så der bliver han sat på plads.

 


25/02 2004

senere

Tænk jeg troede at Dogger Klubben var til for medlemmerne (Også for dem der nødvendigvis ikke er gode venner med formanden og kasseren...)??!!  Men endnu en gang er jeg blevet klogere!! Hver gang de "overrasker" med en eller anden modbydelighed, tror jeg, at nu kan det da ikke blive værre, men hold da op hvor kan jeg tage fejl!!! Medlemmerne må ikke modarbejde klubben, men der er åbenbart ingen grænser for hvor meget bestyrelsen må modarbejde et medlem...

Deres sidste træk er, at de påstår at de ikke har modtaget mine anmeldelser til Middelfart udstillingen :o/ Sidste frist for tilmeldelse var den 1. februar 2004, jeg sender min kuvert den 28. januar 2004, og får forudseende som jeg er en kvittering, (jeg ved jo at man skal være på forkant med dem), og pengene for tilmelding af 2 hunde bliver indsat på klubbens konto den 30. januar.

Så går der sørme helt frem til den 18. februar inden kasseren reagerer, ved at skrive en mail hvor hun undre sig over, at jeg har indsat penge, for der er ingen anmeldelser ankommet. Hvordan i alverden kan man bruge helt fra den 30. januar frem til den 18. februar til at undre sig over hvorfor de penge er indsat??!! Jeg er fuldstændig klar over, at hun ikke nødvendigvis sidder og kigger på klubbens konto hver dag, men halloooo!!! Det var altså også på det tidspunkt, at medlemmerne skulle betale kontingent, så mon ikke damen har været inde og kigge bare af almindelig nysgerrighed og forhåbentlig også i klubbens interesse. Men hun vedholder sin påstand om, at hun ikke har været inde og kigge på den konto længe.

Jeg ringer selvfølgelig til DKK, som kan fortælle mig, at jeg som kunde er i min fulde ret til at deltage på den udstilling, jeg har jo opfyldt alle kravene for deltagelse, og har oven i købet en kvittering på at jeg har sendt brevet.  Læs nedenunder min mail fra den 19. februar til Formanden af Dansk Dogger Klub (Marie Springer) og hendes svar til mig. På det tidspunkt havde jeg "opgivet" at maile mere med Kasseren Anette Bargholz, som nærmest kun blev ved med at bede om mit kontonummer for at kunne returnere min indbetaling :

Hej Marie.

Du har sikkert hørt fra Anette, at hun ikke har modtaget min tilmelding til udstillingen i Middelfart, selvom jeg har kvittering på at jeg har sendt den. Nederst i denne mail man du læse det skriveri hende og jeg havde i går, og se posthusets kvittering.

Jeg har nu talt med Anne Quaade fra DKK, og hun fortæller at I i følge reglementer gerne må lave et A-nummer til mig, og det er helt uden problemer. Jeg har jo både sendt min tilmelding og betalt udstillingsgebyret til tiden, så derfor har jeg som kunde (det var sådan Anne Quaade fortalte det) ret til at komme med på udstillingen. Det foregår på samme måde til DDK's egne udstillinger.

Hej Lene.

Din mail er modtaget. Svar på hvorvidt du vil kunne udstille dine hunde på Middelfart udstillingen vil blive fremsendt når et sådan foreligger.

Med venlig hilsen
PBV
Formand Marie Springer

Og så i dag den 25. februar får jeg et svar (jeg rykkede i går for det) fra Kasseren:

Hej Lene

I forlængelse af tidligere mailkorrespondance kan jeg hermed meddele dig, at spørgsmålet om hvorvidt du kan deltage på Middelfartudstillingen nu er drøftet i bestyrelsen. Vi er nået frem til den beslutning, at du ikke kan deltage, med følgende begrundelse:

Kassereren har ikke modtaget din tilmelding senest sidste tilmeldingsfrist.
Selvom du kan fremvise postkvittering på afsendelse af brev til kassereren, stemplet d. 28/01-2004, kan det ikke siges at være i god tid, da der på tilmeldingsblanketten står, at man skal huske på, at postvæsenet er 5 dage undervejs. Tilmeldingen skulle have været kassereren i hænde senest lørdag d. 31/01-2004.

Situationen i Doggerklubben desværre sådan, at uanset hvad vi som bestyrelse gør, så der "nogen" der konsekvent ”dunker os oven i hovedet”. Vi har derfor, i samråd med Dansk Kennel Klub, besluttet at følge reglerne 100 %. Derfor kan det selvfølgelig godt være at du synes det meget firkantet, men det kan desværre ikke være anderledes.

Vil du fremsende kontonummer til tilbageførsel af dine penge?
Såfremt jeg ikke har hørt fra dig angående tilbagebetaling af modtagne penge, senest fredag d. 27/02-2004, vil pengene blive fremsendt med postgiro, dog fratrukket omkostningerne.
Det er dog også muligt, at lade pengene stå til Karlslundeudstillingen d. 04/04-2004, såfremt du måtte ønske at tilmelde denne udstilling.

Med venlig hilsen
Anette Bargholz
Dansk Dogger Klub

Jeg har på INTET tidspunkt modarbejdet klubben eller bestyrelsen for den sags skyld, så at de kan opfører sig så svinsk, det er simpelthen for lavt!!! 

Jeg kan jo så sidde og spekulere på hvorfor de er som de er og hvorfor de gør som de gør... Mine hunde vinder jo den del (for ikke at sige MEGET) :o)))) Kan det være derfor?? Vil de ikke have at én af mine hunde bliver den næste Klub Champion?? Er de simpelthen så trætte af mig, at de bare venter på at jeg melder mig ud af klubben, fordi jeg ikke gider mere bøvl?? Er det ren og skær misundelse?? Eller er de slet og ret bange for konkurrence?? Hvorfor sidder de egentlig i den bestyrelse, det er sgu da åbenbart ikke for klubbens eller medlemmernes skyld, er det simpelthen "bare" for at udøve noget magt?? 

Egentlig må det jo være for at være sikre på selv at få deres eller deres venners hunde placerede på den udstilling, det er hvad jeg er kommet frem til. 

Ja... spørgsmål er der nok af herfra!! For som det åbenbart ser ud, så står og falder hele den her sag på om jeg har sendt min tilmelding 5 dage inden fristens udløb. 5 DAGE!!! Om jeg så havde sendt den 5 ÅR inden sidste frist, kunne de jo også påstå at de ikke havde modtaget den. De 5 dage blev føjet til anmeldselsblanketten, da vi kunne betale via Giro, det var udelukkende for at være sikre på at medlemmernes penge kunne nå at blive registreret indenfor betalingsfristens udløb, for vi i den "gamle" bestyrelse var sørme udemærkede klar over, at postvæsnet da ikke behøver 5 DAGE til at bringe et BREV frem!!!!!!

Jeg fatter simpelthen ikke den slags mennesker!!! 

 


25/02 2004 I dag fik jeg er skøn sms fra Kjell i Sverige, han skrev: Tossan (Estruphus' Toscana) HD/B & AA/0. Og hvor er det bare fedt, begge hvalpene i kuldet efter Anjin' San Bilbo & Gravin Schira von Rüflohof, har nemlig denne status :o)))))) Det skal da lige nævnes at både Bilbo & Schira begge har HD/C.... Så selvfølgelig laver to C-hunde ikke kun hvalpe med dårlige hofter, det ved vi jo der har undersøgt dette emne ;o)

Og så er der så mange der har spurgt mig om, hvorfor jeg dog ikke var at finde ved SHOW OF WINNERS?! I år, ligesom de foregående år, har jeg valgt ikke at tage imod invitationen fra SHOW OF WINNERS. I alle de år jeg har været kvalificeret, har det lige præcis passet med, at vi skulle noget andet i familien. Men i år troede jeg faktisk at det kunne lade sig gøre, parpirene var udfyldt og kuverten skrevet, da der pludseligt dukkede noget op med ungerne... Man kan jo ikke være alle steder :o/

 


23/02 2004 Som jeg afsluttende skrev sidst, så griber det om sig med de dyr... For slangen skal jo selvfølgelig have noget at spise, og det skal være Gubbier, og hvad er så mere indlysende end at avle dem selv :o/ Så nu har vi en lille bowle med Gubbier, lige klar til at blive spist.

Da vi skulle ud og købe fiskene i dag, tog vi Uscha med. For første gang var hun med alene, ellers er (Bordeaux-hvalpene) næsten altid sammen. Men nu skal vi vist til og i gang med socialiseringen!! Så Uscha blev udstyret med halsbånd og line, indrømmet... det var faktisk første gang hun havde det på, men damen gik da som om hun aldrig havde prøvet andet. Og det var lige ude fra parkeringspladsen, ind gennem skydedøren og ind i butikken. Det første hun stødte ind i var en Lhasa Apso han-hvalp, og den var bare klar på leg. Men der skulle åbenbart mere til at få hende i gang, hun havde jo leget hele formiddagen ude i sneen med de andre herhjemme. Men hun syntes da at ham hottentotten var vældig sød, men det var da også det :o)

Hun fik så mange klap og kysser af ansatte og handlende i Farmland, Randers' svar på ZooCity. Og de var godt forgrinte over hende, for hun var bare så cool, det kunne da ikke rage hende mindre med al den tumult, hun ved jo godt hvor lækker hun selv er ;o) Og grinene blev da heller ikke mindre af, at hun til sidst ikke gad gå mere, og bare splattede ud midt på gulvet, og måtte bæres ud af forretningen.
Da vi kom hjem gik dyret kold i hundesengen :o))))Tre i én...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Caroline, Amalie & Emil spiser aftensmad i stalden hos MaybeLørdag aften spiste Caroline, Amalie & Emil deres aftensmad ude i stalden hos Maybe.

Emil skvattede ned af det bundt halm han sad på, hans støvle ramte Amalie's tallerken så hun fik halm i risen, hun gav et spjæt fra sig og ramte Caroline så hendes stykke kylling faldte ned i halmen...

Velbekomme siger jeg bare :o)))))


20/02 2004 Her er det jo det samme næsten hver dag... Dog samler jeg ikke så mange våde aviser op længere :o) Forleden tog jeg Shima med til Århus, så kunne de andre da få fred imens. Nu var det kun 2. gang damen var i halsbånd og line, så hun hoppede mere baglæns end hun gik fremad. Emil gjorde ellers alt hvad han kunne for at lokke hende, til stor morskab for gadens folk. Men vi fik da en lille gåtur ud af det, og fik da også delt et visitkort ud. Og så var der jo heldigvis også en masse søde mennesker, der bare MÅTTE klappe hende, så det var helt igennem en positiv tur. Når man nu bor helt herude på landet, så kræver det jo at man starter bilen, når hvalpene skal møde den store verden...

Christian's slangeOg som vi ikke har dyr nok her i huset, forbarmede jeg mig, og gav Christian hvad han ønskede sig i fødselsdagsgave; nemlig en slange (strømpebåndssnog) :o/

 

 

 

 

 

 

 

Og den seneste nyanskaffelse er til Caroline; Maybe!! Maybe er 8 måneder og er en blanding af EngelskCaroline & Maybe Fuldbold, Dansk Varmblod, Knapstrupper, Nordbagge og Oldenburger. Hun har en meget speciel farve, nærmest musegrå, men med en anelse brune hår imellem, 4 hvide sokker og blis. Det er næsten overflødigt at sige, men Caroline er superglad for hende :o))))

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet er taget i dag, da Caroline og Maybe blev forenet... Jeg er sikker på at de to vil få mange gode timer sammen. Men det ser ud til at vi vist bliver nødt til at købe en lille selskabskammerat til hende Maybe, for hun er lidt for alene. Det griber sgu om sig ;o)


09/02 2004 Sikke et chok jeg fik her i formiddags!! Da jeg kaldte hundene ind, efter de havde været ude og lege i ca. en halv time, kom flokken, dog ikke Orkhan og Tiny. Så en eftersøgning blev sat i værk på selve matrikelnummeret, men de to madammer var ikke at finde. Lågen VAR lukket, så der måtte jo være et hul i hegnet...

Nå men jeg måtte jo i noget tøj og ud over marken alt i mens jeg piftede og kaldte på dem. Jeg var næsten sikker på, at de var smuttet ind i skoven, for både Orkhan og Tiny er oppe på dupperne over den ræv der besøger os hver aften. Men egentlig kunne de jo også være drønet lige over vejen til genboen, som også har hund. Så det er godt nok mange tanker der kan nå at farer i gennem hovedet på én... Tænk hvis én af hundene ville blive kørt ned, det var sgu ikke til at holde ud :o/

Efter ca. 5 minutters søgen kom Tiny ud af skoven, med en tunge der næsten slæbte hen ad jorden og lidt efter kom også Orkhan ud derfra. Hvor blev de begge glade for at se mig der midt på marken, jeg tror de syntes at det var ret hyggeligt, at jeg stod dér og tog i mod dem :o)))

Hullet i hegnet, var slet ikke et hul, men hegnet der sidder inde i hækken, var nærmest vokset med hækken, så der var 15 cm luft imellem jorden og hegnet. Resten af hegnet blev lige kigget igennem, for en sikkerheds skyld, og fundet okay.

 


06/02 2004 Det jeg skrev forleden, med at Shima var fuldstændig renlig, vil jeg nu godt trække tilbage :o/ To gange på én dag, havde hun "uheld"... Først oppe i sengen, jeg stod lige ved siden af, satte damen sig bare ned midt i sengen og tissede!? Senere samme dag, blev hundenes sække-seng så også lige indviet. Lækkert, ja det betød jo selvfølgelig ekstra gang i vaskemaskinen den dag.

Nyd lige billederne, det ville efter min mening være smartere hvis Rakham byttede med Uscha & Udinesse...

Se lige det store drog i den lille seng ;o)

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor er de altså søøøde!!

 

 

 

 

 

 

 

 

Uscha - i gang med at ødelægge ét eller andet :o)))


03/02 2004 Sikke et møg-vejr :o((( Hundene ligner noget der er løgn, når de har været ude, og gulvene bliver vasket flere gange om dagen, ...jeg vil have frost vejr!!!

Jeg har lovet at fortælle, hvorfor og hvordan vi "fik" Shima... I de sidste par år har Caroline snakket om, at hun godt kunne tænke sig, at vi fik os en lille hund. Vi blev faktisk meget hurtige enige om, at det skulle være en Fransk Bulldog, og i farven Fauwn. Selvfølgelig viste det sig, at Fauwn var den dyreste farve :o/ Men vi ville have den farve uanset prisen, og så også nogle lækre eksemplarer på nogle franske udstillinger. Men efter lange studier af klubblade og hjemmesider, blev den Franske Bulldog igen droppet, og det var udelukkende pga. at tæverne stort set kun føder ved kejsersnit. Kejsersnit er selvfølgelig okay, hvis der opstår et problem i forbindelse med en fødsel, men jeg finder det ikke okay, når det indenfor en race er mere reglen end undtagelsen at tæverne føder ved kejsersnit. Altså stod Caroline og jeg igen og skulle finde en race...

En aften "på Nettet" faldt jeg tilfældigt over en Hollandsk annonce om nogle chokolade-farvede Shar Pei hvalpe, og hold da helt op hvor var de bedårende. Jeg var solgt med det samme, og det samme var Caroline. Jeg var rundt og kigge på en masse andre Shar Pei sider, og skrev også med en del, men blev ved med at vende tilbage til den første annonce jeg havde set. Janny som ejeren af de chokolade-farvede hvalp hedder og jeg var på "bølge-længde" med det samme, og har været hele vejen rundt om fordele og sygdomme ved Shar Pei'en. Så nu er det kun tiden der kan vise, om jeg har gjort mit forarbejde godt nok, og om dem jeg har købt hende af har været ærlige...

Som det jo også fremgår af billederne her på siden, fik vi ikke den chokolade-farvede hvalp, det var nemlig ikke den bedste i kuldet, men glæden var nu også stor da Janny skrev, at den vi skulle have var rød med sort maske (så ligner den da lidt en Bordeaux). Vi fik lov til at vælge imellem 3 forskellige navne og valgte Shima, for det kunne vi da udtale :o))) Det eneste jeg ved om det navn er, at det er Kinesisk... 

Anna Marie og jeg hentede Shima hjem et par dage før jul, Shima skulle jo være hjemme, så hun kunne sidde med en rød sløjfe om halsen, når Caroline skulle have hende til jul. Vi ankommer til Janny, hvor vi finder den yndigste hvalp liggende i en lille kurv ved siden af deres juletræ, hun lignede bare et lille tøjdyr :o))) Jeg tror ikke, at jeg har set noget der var mere nuttet før, hun blev nusset og kælet for hele tiden imens vi var der. Og jeg var ikke det mindste i tvivl om, at hun skulle med mig hjem :o)))

Og sikke en nem hvalp, hun var fuldstændig renlig da vi fik hende, og har været det lige siden. Men som jeg også skrev i går, så er der anderledes gang i hende, end i resten af banden, men det er heldigvis på en go' måde.

Det bliver spændende, at se hvordan hun udvikler sig, og om jeg i samråd med Janny har valgt rigtigt (altså hvad udstilling angår)...

 


02/02 2004 Vi har bare haft sååå mange problemer med telefonforbindelsen og dermed også med Internettet, men nu ser det ud til at fungerer, 7...9...13  

 

De 3 vilde tøserJeg skal ellers love for, at der er liv i huset for tiden!! Det var ikke længe, at Shima fik lov til at være enebarn, hjemmet blev indtaget for 14 dage siden af Cartouche, Uscha & Udinesse. Rakham og Orkhan ser ud til at de egentlig helst ville være fri for de nu 3 terrorister, der er nemlig nu "kun" 3 hvalpe, for Cartouche er flyttet hjem til sin nye familie. Men Tiny elsker al den ballade der følger i kølvandet på familieforøgelsen, og sørger for at holde dem i gang :o/ 

Tiny og Shima elsker simpelthen hinanden, og kan sætte huset på den anden ende, når de har deres daglige "opsving", og det er altså mere end én gang om dagen...

 

 

Uscha

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle hundene nød virkelig sneen, men det lå der desværre ikke så længe. Jeg fik dog taget nogle billeder, men der var så meget sol den dag, så billederne blev så lyse, at de ikke blev go'e. Men billederne fra engen i dag, blev gode :o)Tiny - "og find Holger"

Hvor er det herligt at se alle hundene, både store og små, gå på opdagelse på engen. Der dufter helt sikkert af ræv, for vi bor jo lige op af skoven, og lige for tiden gør/hyler ræven nede på engen om aftenen. Så det var ikke meget jeg så til Orkhan og Rakham, men de andre blev i nærheden, så jeg kunne fotografere dem. Emil var nemlig så sød at hente kameraet, for det havde jeg selvfølgelig glemt.

 

 

 

 

Tiny, Uscha & Udinesse

 

 

 

 

 

 

 

 

Uscha - en lækker lille steg

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så kan det ellers godt være at Bordeaux'erne og Shar Pei'erne er i familie, men så holder al sammenligning også op... For hold da helt op der er gang i hende Shima, hun har mere energi end hele resten af banden til sammen. Og så er hun helt sikker på, at vi alle er til for hende, og gør også gerne opmærksom på det. Jow jow, vi har sørme fået en lille dame i huset... Men hvor er vi glade for hende!!

Det var jo egentlig meningen at hun skulle sove med os i sengen, men efter én uge med hende sovende oven i hovedet på mig, ja så var det nok. Hvis da bare dyret kunne havde ligget ved siden af os om natten, men nej.. det skulle være på min hovedpude og med hendes hoved oven på mit, og man skulle måske ikke tro det, men hun snorker mere end en Bordeaux. Så efter en uge var det slut med hyggen, og hun endte nedenunder sammen med de andre, og det har hun heller ikke brokket sig over.

 


17/01 2004 Så har vi været på årets første udstilling, det var Dogger Klubben der afholdte "Nytårs Certifikatudstilling" i Horsens. En rigtig go' idé og forhåbentlig starten på en tradition :o)

Egentlig var det ikke meningen at jeg ville tage afsted til Horsens i dag (jeg orkede det ganske enkelt ikke), den sidste måned har været et rent helvede, men heldigvis med en lykkelig udgang :o))) Emil's far kørte galt den 20. december og lå i koma i 2 uger, så vi har haft nok at tænke på :o( Men nu går det heldigvis godt, og han er kommet hjem igen. Så nu kan vi igen begynde vores "normale" liv...

Så i forgårs blev jeg enig med mig selv om, at jeg vist godt kunne overskue at tage på udstilling i dag. Og heldigvis kan jeg da kun sige :o))))) Rakham blev BEDSTE HAN  og senere BIR & Tiny blev BEDSTE TÆVE og BIM. Og sikke alle de pokaler og foder-præmier vi slæbte hjem, jeg troede faktisk ikke at det hele kunne være i bilen, men det lykkedes.

Det var en rigtig godt tilrettelagt udstilling med en masse lækre præmier, og en knald dygtig dommer. Det er simpelthen dejligt når man får nogle kvalificerede bedømmelser, og i dag var de oven i købet "åbne". 

Og det er også herligt endelig at møde nogen (den er til Jer: Charlotte & Kim) man "kun" kender af navn ;o)

 

Vi havde jo en noget skidt afslutning på år 2003, men på hunde-siden sluttede, trods tabet af Beauty, det nu alligevel ret godt. 

Shima - ni uger gammelDet her vores allesammens lille Shima, som det sikkert fremgår er dette IKKE en Bordeaux-hvalp;o)  Men derimod en Shar Pei, hvis nogen skulle være i tvivl...



Dagbog 2003

Opdateret 07-08-2005

Til toppen

Tilbage

© 2002, Estruphus