|
Dagbog
2004 & 2005
& 2006 & 2007
& 2008
|
|
|
| 09/12 2003 |
Tusinde tak, til alle Jer der har skrevet og ringet
til os om Beauty...
Det luner sørme, at vi ved at der er nogen der
tænker på os... Der kommer jo selvfølgelig til at
gå lang tid, inden vi er helt over tabet af Beauty,
hun har helt sikkert sat sig sine spor. Men vi har
heldigvis kun gode minder med hende, og er lykkelige
over, at vi overhovedet har haft hende.
Hvorfor det lige skulle ramme hende er der ingen
logisk forklaring på, hun havde jo ikke fået noget
at spise den dag... Jeg fodre altid mine hunde
sent, faktisk først lige før sengetid, og det er
for at være sikker på, at de ikke tosser rundt
udenfor med maven fyldt af mad. De spiser i deres
stativer, de spiser aldrig nede på gulvet!! Tænk
hvis jeg havde fodret hende om morgenen og var kørt
på arbejde... det er da lige til at blive dårlig
over at tænke på :o/
You think dogs will not be in heaven?
I tell you, they will be there long before any of us.
- ROBERT LOUIS STEVENSON
|
|
|
| 04/12 2003 |
Sikke en nat og sikke en dag :o((((((
I aftes ville Beauty ikke have aftensmad, hvilket
egentlig ikke er usædvanligt, selvom hun faktisk er
ret madglad, men som ældste-hund har man jo sine
nøkker... Lige som jeg havde lagt mig sengen, kom
Beauty med 3 enkelte gø, underligt!! Efter det 3.
gø stod jeg op for at undersøge, hvorfor hun kom
med de bjæf. Da jeg kommer ned af trappen kan jeg
se, at hun prøver at brække sig, og jeg skynder
mig at lukke hende ud. Efter et par minutter,
begynder jeg at kalde på hende, men hun kommer
ikke. Så i tøjet og med en lommelygte i hånden
begiver Rakham og mig sig rundt på matriklen. Til
sidst allerbagerst i haven, finder jeg Beauty i
færd med at grave?! Da hun vender sig om i lyset,
kan jeg se, at hendes mave er KÆMPE stor og hendes
blik er fjernt. Og jeg ved med det samme hvad der er
galt... mavedrejning.
Jeg får hende lokket med ind, og får med det
samme ringet til dyrlægen, min dyrlæge har ikke
vagten den nat, så jeg skal ud til en dyrlæge midt
på Djursland. Jeg vækker Christian og fortæller
ham, at jeg bliver nødt til at køre afsted med
Beauty...
Beauty kan selv gå ud til bilen og jeg hjælper
hende ind på bagsædet, hvor hun kan ligge og
slappe a'. Sidste år mistede vi Schira pga. en
mavedrejning, så jeg ved jo hvor hurtigt det kan
gå... Så bilen fik alt hvad den kunne trække, jeg
kunne ikke holde tanken ud, om at hun skulle dø i
bilen.
Dyrlægen gav mig ret i min teori om
mavedrejning... Han skyndte sig at give hende noget
smertestillende og noget at sove på og lagde hende
i drop, det er faktisk smerterne og chokket over
smerterne der slå hunden ihjel... For at få gang i
maven igen, skulle hun tømmes og skylles igennem,
og det skulle foregå ved at stikke en slange i
halsen på hende, som skulle helt ned i maven, for
at tømme maveindholdet ud. For at få noget plads
maven til at slappe lidt af, punkterede dyrlægen
Beauty's mave. Det foregik ved at en kanyle blev
stykket direkte ind i maven på hende, så luften
kunne komme ud den vej. Efter en times arbejde med
den slange, var dyrlægen parat til at opgive, men
fik lige en idé om en tyndere slange. Med det samme
den slange kom ned i maven, var der
"gevinst". Der kom en masse ud af slangen,
meget vand og gammelt mad og en anelse blod. Der
blev hældt en masse vand ned i slangen, som lidt
efter kom ud igen, det blev gentaget nogle gange,
for at være sikker på at der ikke var mere mad
tilbage i maven...
At få slangen ned i maven, drejer jo ikke
automatisk maven på plads igen, men man kan også
være heldig at kunne vende maven udefra. Så Beauty
blev vendt og drejet og maven blev trykket på mange
gange, og så var det bare at håbe på at vi havde
heldet med os.
Inden vi tog derfra, fik jeg at vide, at de
næste timer var ret afgørende, og hende chancer
var 50/50... Hun skulle have lov til selv at vågne
op, og skulle holdes under observation. Godt nok er
Beauty en lille Bordeaux, men hold da op hvor jeg
knoklede for at løfte hende ud af bilen da vi kom
hjem. Det endte med at jeg måtte ligge hende på et
tæppe, og trække hende på det hen over
gårdspladsen. Jeg fik hende anbragt foran
brændeovnen, og kl. 03 lagde jeg mig til at sove
på sofaen...
På et tidspunkt vækkede hun mig for at blive
hjulpet op i den anden sofa, bagefter sov jeg
"helt" til kl. 05, hvor jeg skulle op og
på arbejde. Christian ville ikke i skole, han ville
blive hjemme og holde øje med Beauty. Christian fik
instrukser i hvad han skulle holde øje med, og at
lige så snart hun vågnede skulle han ringe, så
ville jeg komme hjem. Hun sov hele formiddagen, og
da jeg kom hjem, blev hun så glad :o)))) Hun var
ude og tisse og få noget at drikke to gange, den
anden gang var ved halv to tiden, og med det samme
at hun havde drukket, svulmede hendes mave op
igen. Dyrlægen havde fortalt at hvis den gjorde det
igen, var det kun et at gøre, og det var at komme
med det samme. Jeg ringede til min egen dyrlæge, og
sagde at jeg kom med Beauty...
Allerede i nat, da jeg stod ovre ved den anden
dyrlæge, sagde jeg at hun ikke skulle opereres, hun
var en gammel hund, og jeg syntes ikke at hun skulle
igennem det. Hvis chancerne for, at en sådan
operation lykkedes var højere, end tilfældet er,
ville jeg ikke betænke mig et øjeblik, om at lade
hende opererer. Men chancerne for at hun bliver rask
og at mavedrejningen ikke gentager sig er små, så
jeg kunne ikke byde hende, at skulle igennem en så
stor operation.
Så det var ikke en let køretur til dyrlægen,
og det var heller ikke let at sige farvel til
hende... Men for hendes egen skyld, måtte det være
sådan.
Vi har haft Beauty i 2 år, og vi har nydt hende
og grinet af hende lige siden hun kom ind af døren.
Og det er med Bordeaux'er, at de bliver bedre med
alderen... De får simpelthen en personlighed der
siger spar to!! Og her er Beauty ikke en undtagelse,
hun blev sgu sjovere og sjovere for hver dag der
gik, og fik de mest charmerende vaner.
Beauty, vi ved du er deroppe i Hundehimlen sammen
med vores andre elskede og savnede hunde... Vi
kendte dig i al for kort tid, vi ville så gerne
havde haft, at du skulle havde været her i mange
år endnu, men de år du var her, var uden tvivl de
bedste i dit liv...
|
|
|
| 28/11 2003 |
Jeg skal ellers love for, at Tiny har fået sig én
på opleverne i dag...
Christian og Caroline spiller i Rosenholm
Tamburkorps, og de skulle spille ved byens
traditionelle juletræs-tænding sidst på
eftermiddagen. Så ungerne blev klædt på som
(jule) reglementet foreskriver, Emil og jeg ville da
også gerne med ind og kigge, og så kunne jeg jo se
en mulighed for at få Tiny "luftet". Når
man bor helt her ude på landet, så er det ikke
hver dag hundene oplever nye ting, så når der
endelig er en anledning, så er det med at gribe
den...
Meningen var, at vi skulle gå ved siden af optog
gennem hele Hornslet, men skæbnen ville at Tiny var
ved at bakke ud af hendes skind af skræk da hele
orkesteret passerede os, så det måtte vi opgive.
Men i stedet dannede vi bagtrop, og det gik
heldigvis meget bedre. Det endte faktisk med, at hun
til sidst tog det helt roligt (vi var jo også på
behørig afstand), og kunne ligge sig ned og vente
på at det hele var overstået.
Men hold da helt op al den opmærksomhed hun fik
:o))) Tiny mødte også Basse, vores fætter og
kusines lille Golden-hvalp, som hun dog fandt en
smule for vims, så den fik lige et brum med på
vejen. Normalt er Tiny ikke én der går ind i
bilen, bare jeg åbner døren, hun skal
"hjælpes" ind. Men i dag efter al den
ståhej, sprang hun ind på bagsædet af Bimmeren.
Så selvom det var lidt traumatisk for hende i
starten med et særdeles larmende nisseklædt
orkester, så sluttede dagen med at være en succes
:o))))
|
|
|
| 15/11 2003 |
Weekenden er i denne omgang total afslapning... Og
det er noget vi alle nyder, ikke mindst hundene.
Som
det kan ses er det (igen) Caroline der måtte kæmpe
om en sofa. Og der gik faktisk ikke længe, inden
Caroline opgav kampen og kravlede over i den anden
sofa :o)))
Under hele forløbet/kampen åbnede Beauty ikke
så meget som ét øje...
|
|
|
| 02/11 2003 |
Så har vi været til DKK's sidste Internationale
udstilling i år i Herning... Jeg havde meldt
Rakham, Orkhan & Tiny til i henholdsvis
Champion, Åben & Unghundeklasse.
Caroline og jeg var der i god tid, så vi kunne
rigtig sidde og slappe a' og for en gang skyld sidde
og kigge lidt på de andre racer, der skulle i
ringen før os. Allan (uden Føbus), Anette (uden
Fakia) og Anna-Marie holdt os med selskab hele dagen
:o))) Det er også en fornøjelse, når de kommende
hvalpekøbere dukker op sådan en dag, for det er
godt at se forskellige typer Bordeaux'er... Og når
de så stadigvæk vælger at købe deres hvalp efter
én af mine hunde, ja så kan man kun være tilfreds
:o))
Endelig blev det Bordeaux'ernes tur, og det var
Rakham der skulle først i ringen, han var inde i
mod Jokyto's Astron, det blev Rakham der vandt
klassen. Og senere blev han Bedste Han og fik også
CACIB, Astron (Hooch) fik Res. CACIB, og Rakham har
jo ikke brug for flere CACIB'er, så hans går
videre til Hooch.
Tiny var inde sammen med 3 andre tæver og her
blev placeringen: 1.1 (første præmie og første
vinder) Vive La Santé Unbeliveabel, 1.2 Tiny
Séverine de La Tour Gelée og 1.3 Charming Red
Dagmar. Dommeren kunne vældig godt li' Tiny og
ville gerne havde kunnet stillet hende forrest, men
da hun stadig er noget blød i ryggen, må hun vente
til en anden gang, sagde han.
Orkhan var alene i Åben Klasse... Dommeren var
vild med den type, men fandt hende ALT for tyk, og
spurgte flere gange om hun var drægtig, hvilket jeg
kunne fortælle ham, at hun ikke var. Han troede med
garanti ikke på mig, og gav hende nærmest en
udvendig graviditetsundersøgelse :o/ Og på grund
af damens "overvægt" fik hun kun en 2.
præmie. Nu er det altså kun 14 dage siden vi var i
Dortmund, hvor hun blev Res. Bundessieger, og jeg
tvivler på, at hun har taget et gram på siden, men
smag er jo som bekendt en "svær
størrelse"...
Rakham skulle til sidst i ringen hvor BIR &
BIM skulle findes. Rakham var inde i mod en
Mellemklasse Tæve Thaliyah De Dame Midnight, og det
blev Rakham der rendte med BIR. Og fik derfor og så
5 point mere til DKK's Race Vinder 2003, og endte
dermed på 15 point i alt. Hvilket gør at han igen
i år er blevet ÅRETS DKK RACE VINDER!!! Med den
titel fulgte også en gratis fotografering, så den
var vi selvfølgelig også henne at få ordnet,
billedet kommer senere i "HUNDEN"...
Caroline syntes, at vi skulle blive til STORE
RING, så det gjorde vi. Og det var da godt vi
gjorde... Gr. 2 er jo som bekendt den største
gruppe, så da vi blev pillet ud sammen med 7 andre
var jeg meget glad. Der var også en Bullmastiff der
fik lov til at blive, så ejeren af den og jeg kunne
hurtigt blive enige om, at bare det at vi var nået
så langt, var godt!! Det hele var meget højtideligt
det var både med spotlight og individuel
præsentation... Endnu en gang skulle hundene under
dommerens lup og ud på 2 løbeturere mere... og
igen skulle de stilles op, der var vi så ikke
blandt dem der fik lov til at blive, men det var
Bullmastiffen sørme og den blev BEDST i GRUPPEN 4,
Tillykke med det!! Jeg var godt tilfreds med at
blive nummer 5, 6, 7 eller 8 ud af 30 - 40 hunde
:o)))
|
|
|
| 19/10 2003 |
Det har været alletiders tur til Bundessieger
udstillingen i Dortmund :o))) og det gik som jeg
havde håbet, masser af succes til mine hunde.
Rakham vandt CHAMPION KLASSEN, nummer 2 blev Bon
Vitalis Føbus Flash, nummer 3 Brandoux Toezzz (han
er bla. Unghunde Verdens Vinder og vinder af
Champion Klassen på den Fransk Klub udstilling i
år) nummer 4 var en Polsk hund, som jeg ikke ved
hvad hedder. Og så skulle Rakham inde for at dyste
om Bedste Han, som han også vandt. Og dermed at han
så blevet BUNDESSIEGER 2003 og skulle senere ind
imod BEDSTE TÆVE. Rakham fik også CACIB, og det
var det sidste han skulle bruge, så nu er han også
INTERNATIONAL CHAMPION :o)))))
Tiny var den næste, som jeg skulle have i
ringen, hun var inde i UNGHUNDE KLASSEN, sammen med
4 andre tæver, den vandt Tiny, og var så
BUNDESJUGENDSIEGER 2003.
Så var det Orkhans tur i ÅBEN KLASSE, den
klasse vandt vi sørme også, så jeg var jublende
glad!!!
Orkhan var inde for at kæmpe om BEDSTE TÆVE,
men den titel rendte Bon Vitalis Fakia med ;o) Så
Fakia fik også titlen BUNDESSIEGER 2003.
Fakia og Rakham skulle som så mange gange før i
ringen sammen for at finde BIR & BIM, Og det
blev Rakham dommeren valgte til BIR. Hvilket jo
betyder at man går videre til STORE RING, men der
var der ikke noget at hente :o/
Jeg og hundene har næsten tilbagelagt 2000 km i
denne weekend, vi kørte nemlig direkte til Ruud i
Holland og overnattede der, for at stå hammer
tidligt op søndag morgen og køre til Dortmund. Så
jeg har fået hørt CD'en med Erann DD mere end én
gang, jeg kan vist alle numrene uden ad nu :o) Og
når musikken ikke spiller og man ikke lige sidder
og snakker til hundene, ja så er der også god tid
til at få vendt verdens-situationen :o/
Anette, Allan og jeg fulgtes noget af vejen hjem,
og fandt et sted hvor vi kunne spise aftensmad
sammen, det var hyggeligt :o)))
|
| |
|
| 17/10 2003 |
I dag er
det Caroline's fødselsdag... HURRA HURRA HURRRRAAAA!!!
Og det er hendes 10 års fødselsdag,
hold da helt op hvor tiden flyver af sted...
Så dagen i dag, bliver en dag med gang i, og det
er jo noget der passer os allesammen, både to og
fire-benede.
|
|
|
| 12/10 2003 |
For fanden da også... Min søster har ringet i dag
med en trist besked, Mazanti aborterede i nat :o(
Mazanti havde i de sidste par dage været noget
underlig, hun sov mindst 18 timer i døgnet og
gravede i rundt om i husets hjørner.
Men i nat vågnede de op ved at Mazanti slikkede
og smaskede, og hele sengen var fuld af blod. Så
dagen i dag har gået med at være ved dyrlæge, hun
er blevet undersøgt og scannet og er nu på penicillin
og livmoder-sammentrækkende medicin. Grunden til
aborten vides ikke, men alt ser heldigvis ud til at
være som det skal. Og ikke mindst har Mazanti det
godt igen, hun er nu igen lige så blød i bolden
som hun plejer :o)))
Rakham
og Taco har rigtigt nydt hinandens selskab i
weekenden, og se lige de to store drenge, de lå
faktisk i ske, lige indtil jeg kom med kameraet...
Det er Taco der leger frø :o)))
|
|
|
| 6/10 2003 |
Caroline
havde næsten "fuld hus" i sofaen lørdag
aften :o)
Sikke
et vejr der har været i weekenden!! Vi har alle
nydt det i fulde drag :o) I går var vi ude at
plukke hyldebær, og det var en tur hundene også
deltog i... Vi har jo skoven lige ved siden af, så
det var bare ud på marken og op langs skoven, vi
travede af sted og hundene piskede frem og tilbage,
og havde færten af rådyr flere gange. Orkhan og
Rakham havde en utrolig trang til at følge det spor
de havde fundet ind i skoven, men blev pænt ude på
marken, da jeg havde fortalt dem et par gange, at
det altså "kun" var der de måtte være.
Der
var hammer-varmt og ikke en vind der rørte sig, så
Rakham tog sig en slapper ind imellem, når vi
gjorde holdt for at plukke.
Det lykkedes mig ikke på noget tidspunkt, at
have alle 4 hunde på linsen samtidig :o/
|
|
|
| 28/9 2003 |
Taco & Tiny har rigtigt nydt hinandens selskab
hele weekenden :o) De tér sig stadig som om de er
små hvalpe, og der er total "gang i den"
hele tiden!!! Tiny er den af dem der er den mest
aktive, og Taco er den der tænker lidt mere over
tingene. Men tilsammen er de "The dynamic
Duo"...
Så er tilmeldingen til DKK's sidste udstilling i
år udløbet, og jeg endte med at melde Rakham, Tiny
og Orkhan til. Dommeren som skal dømme
Bordeaux'erne er i år fra Norge, og det bliver
spændende at høre hvor mange hunde der er tilmeldt
i racen.
|
|
|
| 23/9 2003 |
Hundene
har fundet sig en ny sport :o/ De kan nemlig se
rådyr ude på marken hver morgen, og det er
åbenbart mere end de kan klare i deres små
hoveder... Det er Tiny der synes at de er mest
spændende, og farer frem og tilbage og kigger over
hegnet, Orkhan følger bare efter Tiny, Rakham
sidder på havebordet og gør. Men Beauty der imod
sidder på trappen og nærmest ryster på hovedet af
det cirkus.
På havebordet har de deres udkigspost....
|
|
|
| 22/9 2003 |
Så er dette års udstillings-papirer fra
Bundessieger-Zuchtschau i Dortmund kommet med
posten... I år har jeg meldt Rakham, Orkhan og Tiny
til.
Jeg har 3 gange før udstillet i den hal (Westfallenhallen)
og med yderst tilfredsstillende resultater, Hermann
blev Bundessieger 2000, Rakham blev
Bundesjugendsieger 2001 og Rakham blev i år nummer
4. i Champion Klassen på Verdens Udstillingen. Jeg
håber selvfølgelig også på succes denne gang,
men man ved aldrig hvordan det går, det er jo en
konkurrence, og alt kan ske...
Men jeg krydser da fingre for at Rakham kan få
hans sidste CACIB, så er han nemlig INTERNATIONAL
CHAMPION :o)
|
|
|
| 20/9 2003 |
I dag har jeg haft Rakham og Tiny på udstillingen i
Ballerup, og det gik da lidt bedre end forventet...
Rakham fik 1. præmie og blev 2. vinder i Champion
Klassen, Tiny fik også 1. præmie og blev 2. vinder
Unghunde Klassen. Dommeren var ham der dømte på Specialklub
udstillingen i Middelfart i foråret, og det var
altså ikke de bedste eller mest retfærdige
bedømmelser vi fik der. Dengang fik de hver en 2.
præmie ??!! Dommere har selvfølgelig som alle
andre, deres egen smag, men at give Rakham en 2.
præmie, det hører sgu ingen steder hjemme, 2
måneder senere blev Rakham nummer 5 i Champion
Klassen på den Franske Klubmatch og nummer 4 i
samme klasse på Verdens Udstillingen, så en 2.
præmie var ikke berettiget. Nå men det kan jo ikke
hjælpe at pive over det, det er jo spillets regler
:o/
Men det var en skøn dag vi havde i Ballerup,
masser af sol, flotte hunde og hyggelige mennesker
:o)
|
|
|
| 15/9 2003 |
Vi har i disse dage besøg af Bizkit, som er her for
at blive parret med Rakham. Og vi håber
selvfølgelig på en ordentlig kurv fuld
hvalpe.
Det er jo skønt at få Bizkit hjem, for jeg
føler stadig at hun er min hund, og hun er også
glad for at komme tilbage. Bizkit boede her i 7-8
måneder, da hun kom fra Spanien, inden hun kunne
komme hjem til hendes nye ejere i Sverige. Så jeg
havde fuld fornøjelse af Bizkit, hun var her i den
periode, hvor hun havde en ufattelig trang til at
gnaske i alting. Så det har resulteret i, at hun
har sat hendes helt personlige præg på døre,
dørkarme og trappen, jaaa hendes kælenavn blev
faktisk "TERMITTEN"... Men det er alt
sammen historie nu, for hun er helt eksemplarisk!!
Nemmere hund skal man lede længe efter :o)
Jeg krydser alt, hvad jeg kan krydse, for
at der bliver en "lille" RAKBIZ til
mig ;o)
Bizkit kan du besøge på hendes hjemmeside: Kennel
Amberistic
Der er vist ingen tvivl om, at det er Rakham der
er far til Edor...
|
|
|
10/9 2003
senere |
Så er der blevet kastet lys over
"Silkeborg-sagen", jeg er lige blevet
ringet op af Elisabeth fra Blodhunde Klubben, som
har arrangeret både dommer og ringpersonale. Der er
ikke sket nogen fejl ved uddelingen af Certifikatet
og valget af Bedste Tæve. Det var dommerens
mening at Mellemklasse Tæven skulle have
Certifikatet og at Tiny blev Bedste Tæve.
Én noget usædvanlig bedømmelse, ikke noget jeg
har set før... Men nu skulle der være styr på
dét :o))
Svar til Annette: Man kan jo kun gætte om
hvorfor dommeren dømte som han gjorde. Men det
kunne være at han ikke ville give Certifikatet til
så ung en hund som Tiny (sådan er nogle dommere) ,
men mente at Tiny var bedst og på den måde kunne
han jo vise det ved at placere hende som BIM...
|
|
|
| 10/9 2003 |
I dag her jeg fået udstillingspapirene til DKK's
Internationale udstilling i Ballerup, og der er
tilmeldt 29 Bordeaux'er, fedt!!! Der har kun én
gang før været over 30 Bordeaux'er tilmeldt en
dansk udstilling, og flere gange lige under de 30.
Men det er nu én gang sjovest når der er mange
hunde tilmeldt!!
Dommeren er kendt rundt om i Europa for nogle til
tider underlige bedømmelser og placeringer (sidst
på Verdens Udstillingen, dog var det Fila'er han
dømte), men det er jo en del af game'et, og kan man
ikke tåle det, jaa så er det vist den forkerte
sport man har valgt.... Og efter en udstilling,
uanset præmiering og placering, er det jo heldigvis
stadig den dejligste og smukkeste hund, man drager
hjem med :o)))
|
|
|
| 7/9 2003 |
I dag var der den årlige Silkeborg-Udstilling, og
jeg havde meldt Rakham og Tiny til. Rakham var
først inde, hvor han fik 1. præmie med CK og blev
2. vinder. Et CK i Champion Klasse udløser et Klub
Certifikat, og når man har fået 4 af dem, så har
man en Klub Champion.
Tiny var alene i Unghunde Klassen, som
hun så
vandt. Og skulle så i ringen senere for at kæmpe
om at blive Bedste Tæve, og det vandt hun sørme!!
Til sidst skulle hun ind imod den bedste han, for at
kæmpe om BIR & BIM. Føbus vandt velfortjent
BIR og Tiny blev BIM. Jeg er super tilfreds med at
Tiny blev BIM, hun er altså kun knap 13 mdr.
gammel...
|
|
|
| 6/9 2003 |
I dag er
det min store dejlige Rakham's 3 års fødselsdag
:o) De der kender Rakham, kan kun give mig ret i at
han er noget ganske specielt, der er sgu ikke mange
som ham. Han er altid den store lalle-glade hund,
der bare elsker livet. Dog er han blevet klar over
at han er en HAN, så fremmede hanner der spiller
smarte, dem gider han ikke længere...
Lige fra de første billeder jeg så af Rakham,
vidste jeg, at han ville blive noget helt
fantastisk, og han har til fulde levet op til det,
jeg har turdet forvente mig af ham i
udstillings-ringen. Og bare fordi han nu er blevet 3
år gammel, og opnået mere end de fleste, skal han
sørme ikke bare hvile på laurbærrene, der er
stadig en masse udstillinger og titler der venter
på ham.
Dagen i dag skal han tilbringe med hans
næst-største (jeg er jo den største) fan: Taco
Heldigvis kan man stadigvæk blive glad selvom
man faktisk er ret ked af det, det har nemlig gjort
os så glade, med alle de søde og trøstende ord vi
har fået på mails og i Gæstebogen, TAK!!
|
|
|
| 2/9 2003 |
Joan sagde engang noget meget klogt: Der er en
mening med alt...
Og det er så den mening jeg leder efter nu, for
vi har mistet Uno, kun 8 dage gammel. Og umiddelbart
synes der jo ikke at være nogen mening med det, han
var jo så ønsket!!
Lørdag begyndte Uno at blive lidt
"slatten" og dehydreret, og gad ikke
rigtigt at spise noget, så jeg sørgede for at han
blev lagt til hver anden time. Han fik da også
noget at spise ved hvert måltid, men det hjalp ikke
rigtigt. Det endte med at han brækkede sig vild
søndag eftermiddag, og døde faktisk samtidig. Det
var en hæslig oplevelse for ungerne og mig, og jeg
prøvede jo selvfølgelig alt hvad jeg kunne, for at
få liv i ham igen, men uden held. Og Orkhan var
helt oppe på dupperne imens det stod på, hun ville
bare have fat i lille Uno, og han blev slikket meget
grundigt, da han igen kom ned i kassen til hende.
Orkhan fik lov til at have ham hos sig i en halv
times tid, indtil hun selv valgte at hoppe ud af
kassen. Hun skulle have lov til at blive klar over,
at han var død...
Vi har grædt spandevis af tårer, og tankerne
har kørt rundt i hovedet på mig, for hvad døde
han af og kunne jeg havde gjort noget anderledes?!
Så i går mandag, kørte jeg ind til dyrlægen med
Uno, så han kunne blive obduceret. I morges var jeg
inde for at hente Uno hjem igen, han skal jo
begraves herhjemme hvor han hører til. Dyrlægen
kunne fortælle, at der var en forsnævring, der
hvor mavesækken går ud i tolvfingertarmen, og at
der stort set ikke var nogen passage. Forsnævringen
sad i den lukkemuskel der sidder der, og at
lukkemusklen var meget "for-brusket" som
han kaldte det. Han fortalte også, at der var meget
ufordøjet mælk i maven, og det kunne jeg ikke
forstå, for jeg så jo hvor meget han brækkede op,
så jeg troede faktisk at hans mave var helt tømt.
Det har givet mig ro i sjælen, nu hvor jeg ved hvad
han er død af, og at det ikke var noget arveligt.
Uno blev hertil aften begravet nede på engen,
der hvor de andre hunde vi har mistet, også ligger
begravet. Det er helt utroligt hvor hurtigt kan
knytter sig til sådan et lille væsen, og derfor er
sorgen jo også tilsvarende stor...
Annette er selvfølgelig også dybt ulykkelig
over, at hun alligevel ikke skal have en hvalp hjem
om nogle uger, og har skrevet dette mig:
Det smukkeste stjerneskud brænder stærkt og
kort, og sådan skulle det åbenbart være med Uno.
Endnu engang er tårer randt over vores dejlige
hunde. Mange glæder og mange sorger har man over
dem. Men holde op med at føle stærkt og ærligt,
gør jeg aldrig. Uno var ventet med længsel, og kom
med glæde. Tilsvarende stor er sorg og savn over
det hul, der endnu engang ikke blev fyldt Den eneste
trøst må være, at naturen måske ved bedre, og at
alting har en grund? Jeg ved det ikke, men
retfærdigt er det ikke!
|
|
|
26/8 2003
senere |
Så ligger "Guldklumpens" navn helt fast:
ESTRUPHUS' UNO UNAI UZANO
|
|
|
| 26/8 2003 |
Her er lige nogle ord og tanker fra Annette:
Da tidspunktet nærmede sig for Orkhans fødsel,
var jeg MEGET i kontakt med Lene. Og jeg havde
snakket om, at når jeg nu havde ferie, kunne jeg
godt tænke mig at se hende føde, hvis hun valgte
et tidspunkt, der passede praktisk ind i vores
daglig-dag. Lene ringede så fredag aften og sagde
at Orkhan havde lidt begyndende udflåd, så hun mente
at det var ved at være tid. Det var jo passende,
for så var Jan hjemme i weekenden. Jeg skulle bare
lige tage hensyn til hans cykling søndag formiddag.
Så ind på internettet hos DSB og undersøge
mulighederne, da jeg jo var nødt til at tage toget.
Der er faktisk langt fra Græsted til Hornslet med
tog, og tilsyneladende vil de gerne slippe os ind i
Jylland, men vil ikke sende og hjem igen, for det
passede fint derover: Jeg kunne tage første tog fra
Græsted 06.13 og være helt i Hornslet 11.50. Men
hjem igen om aftenen var allerede kl. 17.20 fra
Hornslet, og det var jo slet ikke lang tid hvis hun
skulle føde (vi regnede/håbede jo på mere end 1
hvalp). Så næste mulighed var at Lene skulle køre
mig til Århus så jeg kunne tage første tog fra
Århus 02.00. Så kunne jeg være i Græsted 07.03
og dermed købe frisk morgenbrød med og vække Jan,
så han kunne nå ud og cykle tidligt.
Men som i kan læse i Lenes dagbog, så ville den
lille fyr altså ud, og han kunne ikke vente på
mig! Selvom det var ærgerligt ikke at se fødslen,
så var det enormt dejligt at blive ringet op i
toget og få at vide at vores længe ventede og
MEGET ønskede hanhvalp var en realitet! Og jeg så
ham første gang kl.12.00 lørdag den 23.08.2003 OG
HAN ER BARE SÅ DEJLIG!!! Han var våd på bagen
endnu da jeg kom, så jeg var NÆSTEN med til
fødslen. Og Orkhan var bare så sød og lod mig
kæle og nusse ham, og sidde nede hos dem i
fødekassen Jeg havde heldigvis mit digitalkamera
med, så der blev taget over 50 billeder i løbet af
dagen.
Og Lene var bare den perfekte vært. Tænk så
lidt hun havde fået sovet: Først være opmærksom
på lyde om natten, så føde hvalp (!) om
formiddagen, så hente mig og underholde mig hele
dagen og noget af natten, for derefter at køre mig
til Århus midt om natten og derefter hjem og passe
på at Orkhan ikke skulle ligge sig på guldklumpen
i sine efterveer. Hun pustede og stønnede nemlig
hele dagen, og rejste sig mange gange for at finde
en behageligere liggestilling, hvilket Uno absolut
protesterede mod, da han ihærdigt prøvede at
hænge fast i den ene pat! Sikke mange lyde der er i
den lille hund - der ligner han sin far enormt! Og
så har han allerede et stort bredt hoved, så det
lover altså godt for hans udseende.
Det var bare så synd for de øvrige
hvalpekøbere at der ikke kom flere. De har min
dybeste medfølelse, men de må trøste sig med at
jeg er ENORMT GLAD for at der endelig kom en søn
efter Bilbo til os. Vi har jo prøvet før med
Schira, hvor der kun kom 2 tævehvalpe, som i
øvrigt ser rigtigt godt ud allerede og har det godt
hos deres nye ejere. Så gik Mazanti tom 2 gange
hvor vi gerne ville have hvalp efter hende og
Rakham. Men vi mente så at det måtte have en
højere mening at hun ikke lavede hvalp til os, for
så blev Bilbo jo parret med Orkhan, og vi måtte
vente endnu engang på om hun nu var med hvalpe. Og
så lykkedes det! En stjerne er født, en drøm er
gået i opfyldelse, en guldklump har fundet vej til
vores verden!
Og han patter bare videre, og brokker sig når
hans mor flytter sig! Af Annette Thomsen 2 dage
derpå.....
|
|
|
| 25/8 2003 |
Det går bare så godt med ham den lille ny, og
Orkhan er en supermor!! Her kommer lige en
forklaring på ham Guldklumpens navn: I år skal
navnene begynde med U, og jeg sagde til Annette og
Jan, at de gerne måtte komme med et forslag til
hvalpens navn. Annette mente at med de forældre,
så kunne hvalpen "kun" blive en en'er,
så derfor UNO. Men vanskelig som jeg er, med det
korte navn, var ét navn ikke nok... Jan er bidt af
en gal cykelrytter og havde to cykelrytter-navne der
kunne bruges: UNAI & USANO. Så efter lidt snak
frem og tilbage, hvor jeg sagde, at jeg syntes at
USANO skulle staves med Z, kom han så til at hedde
ESTRUPHUS' UNO UZANO.
Da Orkhan så småt begyndte at gør klar til
fødsel fredag, blev Annette og jeg enige om at hun
skulle komme over for at overvære fødslen. Så det
var afsted fra Græsted kl. 6 om morgenen og skulle
ankomme her i Hornslet kl. 11.50. Men Orkhan kunne
altså ikke vente på at Annette skulle komme, så
kl. 11.30 blev lille UNO født, og da der kun var
den ene, så fik Annette ikke oplevet en
hundefødsel i denne omgang. Men til gengæld fik
hun så aet, nusset og taget en bunke billeder af
Orkhan og Uno. Og jeg har selvfølgelig lovet
(næsten dagligt) at sende billeder og
status-rapport afsted til det
Nord-sjællandske.
Rakham,
Beauty og Tiny føler sig på det groveste overset,
for de må ikke komme ind i stuen, der står
hvalpekassen nemlig. Så de arme hunde må undvære
aften-hyggen i sofaen i de næste 3 uger, Orkhan
skal have lov til at være i fred med hendes hvalp.
Og vores hus er ikke så stort, at vi har et ekstra
rum, hvor vi kan have hvalpekassen stående, men på
den anden side er det jo kun 3 uger...
|
|
|
| 23/8 2003 |
I dag kl. ca. 11.30 fik Orkhan én hvalp, og det var
en han. Det ser jo ud til at vi her i huset hylder princippet;
"lidt, men godt"....
Bilbo's "mor", Annette skal have
hvalpen, når den er gammel nok, og har indtil
videre givet ham navnet:
ESTRUPHUS' UNO UZANO. Uno vejer 645g og er helt
perfekt!!! Jeg skulle hilse og sige at både mor og
søn har det godt.
|
|
|
| 20/8 2003 |
I lørdags var vi på International udstilling i
Odense. Tiny gjorde det rigtigt godt, og blev vinder
af hendes klasse; Unghunde Klasse Tæver, og blev
derefter placeret som 2. Bedste Tæve. Dommeren
ville gerne havde givet hende et Res. CACIB, men
Tiny er ikke gammel nok til den slags endnu, hun var
kun et år og to dage på udstillingsdagen. Rakham
fik en 1. præmie med CK og blev 3. Bedste Han.
Jeg
har i dag taget endnu et billede af Orkhan, hvor jeg
håber, at man kan se at hun er vokset. Det er godt
nok ikke så tydeligt på billederne som det er
i "virkeligheden".
I går målte jeg Orkhan omkring maven, og på
det tykkeste sted var hun 96cm.
|
|
|
| 14/8 2003 |
I dag er det Taco og Tiny's fødselsdag... Så er
de sørme allerede blevet 1 år, det er godt nok
ikke lang tid siden at de var ganske små. Det er
da godt at vi har taget en masse billeder af dem
da de var små, for man glemmer godt nok hurtigt!!
Taco er nu oppe på 60 kg og Tiny vejer knap 50
kg. De to hunde har megen glæde af hinanden, når
de er sammen og der er altid fuld knald på.
Det er nok mest Tiny der spiller op til leg, og
Taco er da også med på den, meeen han
fortrækker altså Rakham. Alt hvad Rakham gør,
gør Taco også!! Hvis Rakham kommer med en lyd
når han gaber, så gør Taco det også... Hvis
Rakham kommer med et host, så går der lige et
split-sekund, så kommer der en lyd lige sådan
fra Taco... Måden Rakham ligger på bliver også
kopieret... Jo, de hunde har vi meget sjovt ud af
:o)
Orkhan vokser stadig, så man kunnne da håbe
på, at der er mere end én hvalp derinde...
|
|
|
| 8/8 2003 |
Nu
skulle det være ganske vist.... Orkhan er
drægtig :o))) Efter 7 vellykkede parringer, med
Anjin' San Bilbo, er jeg nu ret sikker på at
Orkhan er gravid. Og den glædelige begivenhed
skulle gerne finde sted sidst i August. Det eneste
"men" er, at jeg ikke syntes, at hun er
ret stor, så der er sikkert ikke mange hvalpe i
hende. Men lidt kan da også gøre det. Men hun
kan selvfølgelig nå at vokse en del endnu.
Hun er nu i gang med en ormekur, som det hør
og bør sig i hendes tilstand, og ellers bliver
der jo kræset lidt ekstra for den forhåbentlig
vordende mor.
|
|
|
| 7/8 2003 |
Nu er det helt sikkert, at Mazanti
for eftertiden bor hos min søster i Rødovre. Vi
ville selvfølgelig ikke aftale noget helt
bestemt, før end vi kunne se om det overhovedet
ville fungere. Men det gør det heldigvis!!!
Mazanti er blevet gode venner med husets to
katte og adskillige marsvin :o) Og hun er jo den
mest kærlige hund man kan tænke sig... Som min
søster én dag skrev i en sms til mig: "Hun
er da noget af det mest vidunderlige", og det
er hun altså bare.
Hun har det skønt som "ene-barn", og
når man bor inde midt i byen, så bliver man jo
også gået tur med flere gange om dagen, og det
er bestemt noget hun nyder i fulde drag.
I næste løbetid vil hun blive parret igen, og
det bliver så også sidste forsøg hvad det
angår. For lykkedes det ikke denne gang at få
hende drægtig, så må vi nok bare sige at det
var det. Men jeg vil sååå gerne have en hvalp
efter hende og Rakham, og det måtte gerne være
en lille tæve.
|
|
|
| 5/8 2003 |
Så lykkedes det….. nemlig at huske én af hundenes fødselsdage :o)))
Og i dag bliver Olive Orkhan II de La Tour Gelée 5 år.
Jeg vil jo betegne 5 år som en alder, hvor en tæve måske er faldet lidt til ro, meeen ikke Orkhan, hende er der fuld knald på.
Hun har selvfølgelig allerede her fra morgenstunden modtaget de første klap og knus, og senere vil der så komme noget mundgodt (også til resten af banden).
Og sikke et solskins-vejr der er, egentlig ikke så underligt, for hun er jo bare så søøøød hele tiden.
|
|
|
| 2/8 2003 |
Tiny blev passet hos én af mine veninder, da vi var på ferie.
Hun blev der behandlet mod lopper, for min venindes hund havde fået nogle af de irriterende små kræ…
Og så har jeg da egentlig ikke tænkt mere over det, men jeg fandt nogle små sår på hende, helt ned ved haleroden. Og ved nærmere eftertanke har hun nok også kløet sig mere end normalt.
Så det var bare i gang med Frontline på dem alle sammen… Og så skulle den potte vist være ude.
Vi fik gået en skøn tur i skoven i dag med hundene, og det var faktisk dejligt køligt derinde. Og endelig huskede jeg kameraet, og fik taget nogle herlige billeder af børn og hunde :o)
|
|
|
| 1/8 2003 |
Jeg er ved at male stuen, og det krævede så at vi skulle flytte
pokal-skabet… Skabet er fuldstændig proppet og på den helt upraktiske måde :o/
Så Caroline gik i gang med at tømme det og stillede det hele midt på gulvet, og så blev der talt.
Resultatet blev:
23 pokaler
3 glas
2 krus
1 glasskål
2 platter
15 DKK kagegafler
5 DKK spiseskeer
6 DKK gafler
17 DKK desserttallerkner
6 tallerkner
27 rosetter
5 medaljer
Præmierne er vundet i: Danmark, Sverige,
Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.
Hold da helt op….. jeg tør da slet ikke begynde at regne på hvad det har kostet!!!
|
|
|
| 28/7 2003 |
Så er vi ved at blive "normale" igen, efter en uge på farten...
Jeg havde meldt Rakham til en udstilling i Belgien søndag den 27. juli, så ugen før kørte ungerne, Rakham og jeg sydpå.
Der var ufattelig varmt, så vi kunne kun køre i en time af gangen og så ind og holde et par timers pause i skyggen.
Tirsdag var vi en tur i "Parc Asterix" i nærheden af Paris, og Rakham tilbragte dagen i parkens hunde-pension, nu er han jo godt vant, for sidste år var han jo i Disney's Daycare, så vi var da noget skuffede da vi så disse forhold. Der var absolut intet at udsætte på det, men det var ikke samme standart som hos Disney.
Rakham er efterhånden en berejst herre, så han er jo fuldstændig ligeglad med hvor vi sover, og er heller ikke den type der ligger med det ene øje på klem. Det er altså dejligt, når man er træt, at han så ikke ligger og knurre eller gør. Og det blev jo til nogle overnatninger på hoteller i Frankrig og i Belgien.
Men det der er sk... irriterende ved ham er, at han ikke gider at spise ret meget når vi er på farten... Så jeg kunne godt regne ud, at han sidst på ugen ville være en anelse hulmavet. Og det gjorde det så heller ikke bedre, at han fik en kraftig gang diarre i et par dage, den stakkel!!!
Jeg er sikker på at det var på grund af varmen, at han fik det så dårligt :o(
Og at vågne op på et lille hotelværelse kl 04.19 ved stanken af en gang MEGET tynd Rakham-bæ :o/ jaaa det må man jo bare tage med.
Han fik ikke noget at spise i et døgn, og vi købte nogle piller til ham på apoteket, og så fik han det langsomt bedre igen.
Jeg var ellers begyndt at droppe tanken om at blive til udstillingen, så heller komme hjemad igen, så han kunne blive frisk.
Rakham blev så glad, da vi besøgte Séverine og David, og så laver han sine berømte reje-hop af bare glæde :o))) Og han blev hurtigt gode venner med én af deres tæver Pepite, selvom han var lidt genert i starten, så hyggede de to sig det meste af dagen.
Før boede Séverine og David i et lille bitte hus inde i byen, men nu er de flyttet til et stort hus ude på landet med en kæmpe have til, så der kan hundene bare rende rundt som det passer dem og det nød de.
De havde i øjeblikket 3 kuld hvalpe, så mine unger havde jo nok at se til :o) Og heldigvis var hvalpene kun 6 uger gamle, ellers var der nok smuttet en eller to med hjem...
En dag da vi var på restaurant var Rakham ekstra
interesseret i det der var på bordet, det viste sig faktisk at det Christian sad og spise var KALLUN :o((( Lige pludselig kunne jeg genkende mønstret i kødet, jeg har jo fodret med kallun i mange år. Christian var total cool, han lugtede lidt til det og kunne konstatere at det ikke lugtede særligt godt men smagte
udmærket.... og tog en bid til og gav resten til Rakham, som pludselig havde en
glubende appetit.
Søndag morgen var det så endelig blevet udstillingsdagen...
Jeg havde regnet med at der kom en masse Bordeaux'er, men der var kun 6. Liége ligger jo ellers ret centralt, så jeg havde da troet at der ville være 20-30 hunde tilmeldt.
Så da bedømmelsen af Bordeaux'erne kom i gang, var det jo hurtigt overstået.
Rakham blev BIR og fik cert. og CACIB og blev "GOLDEN WINNER '03" :o)))))
Og efter én runde i STORE RING, hvor det gik som det plejer :o/ gik turen igen nordpå.
Sikken en velkomst vi fik da vi kom hjem til de andre hunde!!!
Og Rakham har vi ikke set meget til, han har tilbragt det meste at tiden liggende ude på det kolde badeværelses gulv.
|
| 1/7 2003 |
I dag fik jeg mig endelig taget sammen til at tage nogle billeder af Alberta, det er Angelina's kuldsøster, som efterhånden har rundet de 8 år. De to søstre har altid lignet hinanden en del, både hvad der gælder det ydre og det indre. Angelina var dog sortmasket og Alberta har været rødmasket dvs. nu er hun ret grå om mulen :o)))
Alberta fik i dag en ny kammerat, nemlig en 8 uger gammel Amerikansk Bulldog-hvalp, og det tog den gamle madamme helt afslappet, hun troede vist oven i købet at den var til hende... Så den er blevet nusset i begge ender i det uendelige!!
Angelina var på nøjagtig samme måde, det var lige meget hvilke hunde jeg kom hjem med, så tog hun sig af dem, som var det hendes egne.
Det er når jeg ser Alberta, at jeg savner Angelina allermest... Jeg kan se så meget af min dejlige gamle hund i Alberta. Det er nu over et år siden at vi mistede Axel (som hun jo mest blev kaldt), men hold da op hvor det stadig gør ondt :o((((((
|
| 30/6 2003 |
Det har ca. kostet Rakham 4-5 kg at Tiny har været i løbetid....
Han har været fuldkommen mongol!!!! Han har stået og pebet og gøet mig ind i hovedet og hoppet op ad mig, ligesom for at fortælle mig, at han
altså meget gerne ville have at jeg lukkede ham ud til
Tiny. Meeen Tiny er jo kun 10 mdr. så det blev altså ikke i denne omgang, at Rakham fik sin lyst styret der.
Rakham har været gået næsten helt fra føden, ikke engang
grillstegt mørbrad med ris havde den store interesse. Og det er desværre sådan, at han har meget lettere ved at tabe sig end at tage på, så det kommer til at tage et godt stykke tid, inden han igen har indhentet de kilo.
I ren frustration over ikke at kunne være sammen med hende den dejlige lille sild, så prøvede han et par gange at parre Mazanti og Beauty, men fik så på det kraftigste en tilrettevisning at dem, nej føj.... den slags ville de ikke være med til.
Det var Tiny's første løbetid.... Og du godeste, det har lignet en slagtehal her!!! Nogle tæver er gode til at holde sig selv og gulvet rent, men ikke Tiny, det kunne da ikke interessere damen mindre. Hun havde travlt med at spille lækker for Orkhan og Beauty, og hun kunne da også lige parre dem engang imellem :o/ Og sørme om de ikke fandt sig i det.
Jeg tror, at Tiny på et tidspunkt ender med at blive førerhunden her, alle de andre har ret stor respekt for hende. Det er hende der magten overfor alt hvad der vedkommer noget spiseligt. Jeg kunne måske fristes til at sige, at hun er en smule hysterisk.... Det kan jo egentlig ikke passe, at en halv stor hvalp på 10 mdr. kan jage en gammel tæve fra dens madskål eller for den sags skyld snuppe alle de andres kødben/griseører, og ligge og brumme som en bjørn over alle tyvekosterne. Man kunne måske godt ønske, at hun kunne blive sat på plads, men det er ikke sket endnu, så det sker
garanteret heller ikke..... Det er Tiny der styrer showet!!!
|
| 31/5 2003 |
Igen en Verdens Udstilling… Jeg havde i år også ”kun” tilmeldt Rakham, for jeg kan simpelthen ikke overskue 2 ringe. Der er jo en til Hannerne og en til Tæverne, så med mine dårlige nerver er én ring rigeligt at se til…
Jeg kan love for at jeg fik et chok, da jeg opdagede hvor mange der var tilmeldt i Champion Klasse Hanner, 21!!!!!
Michell fra Holland trøstede mig med, at jeg i dag ikke skulle i ringen med ham og Brandouxs Toezzz, det hjalp da en smule :o/
Men 20 modstandere, er du gal jeg havde det dårligt!!!
Der var sindsygt varmt inde i den hal, så jeg oversprøjtede ind i mellem Rakham med koldt vand, det nød han, han lå bare der og var gået helt i stå.
Vi skulle forresten også i ringen med Allan og Føbus, og ja så alle de andre…. Vi var først inde allesammen, og derefter blev vi delt op i 2 hold. Så igen en bunke ventetid… før det igen blev vores tur.
Med os på sidelinien havde vi Nanna, Mette og Jes, som tog en masse fede billeder, og kom med moralsk opbakning :o)))
Kerstin (fra Sverige) havde jeg lokket til at kalde lidt på Rakham, da vi var til bedømmelse, men han var da komplet ligeglad, han stod bare der og savlede som en vanvittig.
Alle os der havde fået V (som svarer til en 1. præmie) fik lov at blive i ringen (jeg ved ikke helt hvor mange), og ud af dem gik 8 videre. Rakham gik videre!!! Men desværre ikke Føbus :o(
Dommeren gjorde nu det hele modsat af hvordan man normalt gør… han startede med at placere Nummer 1 først: Brando Dospilos, Nummer 2: Kurgan de el Siscar, Nummer 3: Signore Kwan de La Seigneurie Des Chartrons. Og så brugte han frygtelig lang tid på at finde nummer 4, han blev ved med at gå rundt og kigge og mærke på hundene, for til sidst at give MIG tegn på at komme frem til skiltet med 4. pladsen.
Jeg var jublende lykkelig!!!!
Sådan noget er jo det hele værd, man glemmer hurtigt at man ikke har sovet eller spist og at man har svedt som et svin ;o) Det med sveden kan sikkert ses på nogle af Mette’s billeder…
Efter at Rakham var færdig i ringen, kunne jeg skynde mig over til Champion Klasse Tæver, hvor Anette & Fakia og Ewa & Freja var til bedømmelse, Anette & Fakia gik desværre ikke videre selvom de havde fået et V, men det gjorde Ewa & Freja og de blev nummer 2!!! Tillykke!! Men ikke nok med det, så blev de også Reserve Verdensvinder, vildt flot!!!
Vinder af hele skidtet, altså BIR, blev stegen fra sidste weekend: Tempel Felson
|
| 25/5 2003 |
Rakham, Taco & Tiny har været afsted på den Franske Klubmacth i
Peyrins.
Torsdag forlod vi Danmark og selve udstillingen var søndag.
Vi kørte de ca. 1800 km til Peyrins med én overnatning på et Tysk Motorvejshotel...
Undervejs holdte vi selvfølgelig en masse pauser, for der var så varmt, så hundene havde tit brug for noget frisk luft og noget koldt vand.
Fredag da vi ankom var der 32 grader og hundene havde det kanon varmt, så det var skønt at der var airconditon på hotelværelset. Hen under aften, da det var blevet noget køligere, fik de en lang luftetur langs med floden i Romans.
Lørdag morgen fik de også deres luftetur langs floden, og derefter blev de parkeret på hotelværelset, der havde de det altså bedst for der var køligt.
Vi havde ikke tilmeldt hundene til TAN-testen (som er en mentaltest), så vi tog bare ud på udstillingspladsen for at kigge. Men vi blev nu alligevel enige om at hente hundene.
Sikke et syn der ventede os da vi åbnede hoteldøren.... TV'et flimmerede og skrattede, sengetæppet var hevet af sengen og fjernbetjeningen var tygget godt og grundigt i stykker :o/ (Den måtte jeg senere betale 20 € for)
Tiny fik lynhurtigt skylden for drabet på fjernbetjeningen, for sådan én har hun før gjort kål på.
Alle hundene der deltager i den Franske Klubmatch skal vejes og måles, så det blev vores så allerede om lørdagen, for så var det ligesom overstået.
Rakham's mål:
Vægt: 65 kg
Højde: 65 cm
Bryst: 100 cm
Hoved: 64 cm
Taco's mål:
Vægt: 54 kg
Højde: 63 cm
Bryst: 90 cm
Hoved: 62 cm
Tiny's mål:
Vægt: 42 kg
Højde: 57 cm
Bryst: 79 cm
Hoved: 55 cm
Søndag morgen var det tidligt ud af røret...
Hold da helt op, hvor et omslag i vejret!!! Der var skide koldt, skønt at jeg kun havde pakket vintertøj :o))
Joan, Sara, Laila og Espen havde holdt nogle bure til os, så hundene kunne ligge og slappe lidt af i løbet af dagen.
Efter at havde fået udleveret kataloget, kunne vi konstatere at der i år var tilmeldt 180 Dogue de Bordeaux.
Vi slog os ned ved ringen hvor Taco & Tiny skulle ind, men først var det Joan og Sara der skulle ind med de 2 bedårende hvalpe (Bella & Bonita), som Joan havde med.
Bonita gik sammen med 3 andre hvalpe videre til "Ring d'Honneur" som skulle afvikles om eftermiddagen. FLOT!!!
Så var det Taco's tur... Han blev sørme også valgt ud blandt de 4 bedste, så han skulle også i ilden senere... Han fik en meget flot kritik, dommeren havde absolut intet at udsætte på ham, tværtimod!!
Tiny fik også en fin bedømmelse og fik ”TRÉS PROMETTEUR” , men gik desværre ikke videre, vi var kun 4 i klassen og der var kun 2 der skulle i "Ring d'Honneur". Jeg var tilfreds med dommerens kritik og han sagde at han glædede sig til at se hende om 1 år.
Om lørdagen havde vi set en kanon-flot han, oven i købet ”kun” en unghund, men hold da op hvor var den smuk.
Så da jeg så den var i ringen til bedømmelse, måtte jeg altså lige over og tage et par billeder. Det var den eneste ”fremmede” hund som jeg tog billeder af, lige min type hund, utrolig smuk og velgående!!!
Det skulle jo også senere vise sig at den (Tempel Felson) vandt Clubmatchen :o)))
Nå men endelig blev det Rakham’s tur…. Jeg syntes nu vi løb en del i den ring :o/ Dommeren fandt 6 som han syntes skulle gå videre, og vi var én af dem.
Så der var igen en masse ventetid…
Så var det endelig tid til "Ring d'Honneur"
Første danske succes var da Joan blev placeret med Bonita i Hvalpe Klassen. Så blev det igen Taco’s tur, han skulle i ringen med sidste års vinder’s søn, nemlig en hvalp efter Brando, som var noget mere ”færdig” end resten af hannerne i den klasse. Den løb med sejren, men der var heldigvis også pokaler til de tre andre.
Så det var noget af en flot debut Taco der fik….
Det skal lige siges, at i "Ring d'Honneur" var alle dommerne repræsenteret, i alt 4 stk. så vi var virkelig under lup….
Så kom endelig Champion Hannerne, der blev Rakham placeret som nummer 5, så der var også en pokal til ham :o) Brandouxs Toezzz vandt.
BIR: Tempel Felson
BIM: Bon Vitalis Babuska
|
| 18/5 2003 |
Orkhan er nu faldet 100 % til her, det har hun egentlig hele tiden været....
Men de første dage troede hun vist, at hun "kun" var på besøg, og ville gerne ud til bilen hver gang hun var udenfor.
Der har overhovedet ikke været nogle problemer for hende i at møde og acceptere de andre hunde, det ser oven i købet ud til at hun har indtaget fører pladsen.
Beauty har aldrig været "stærk" hund, så det passer vist hende fint, at der igen er én der bestemmer.
Tiny og Rakham har det også fint med hende, i de første dage var Rakham dog en anelse "bange" for den madamme, hun var lidt skrap...
Det er ikke fordi hun har bidt ham, men hun snappede ud efter ham et par gange den første dag, og det var altså nok til at Rakham fik respekt.
Men nu leger han med hende, så det hele er faktisk fryd og gammen :o)
Orkhan minder mig meget om Angelina, hun har den samme udstråling og det kølige overblik over hendes flok. Det er en sand fryd at kunne opleve ældre tæver af den kaliber.
Der vil komme nogle billeder at flokken én af dagene, vi prøvede faktisk i dag, men de var ikke på noget tidspunkt fuldtallige på linsen.
|
| 5/5 2003 |
Sikke en weekend....
Fredag var der afgang til Frankrig, Anna-Marie og jeg skulle ned og hente Olive Orkhan II de La Tour Gelée hos Séverine og David i
Vernuil, Frankrig. Orkhan som hun bliver kaldt, er jo Rakhams mor, så da der blev en mulighed for at få hende til huse, var jeg lykkelig.
Lørdag skulle jeg egentlig havde været på udstilling med Rakham i Helsingør, men jeg synes at det var noget vigtigere at få hentet Orkhan hjem.
Mødet med Orkhan gik over al forventning, hun hoppede op og ned af mig som om hun havde kendt mig altid.... Jo jo der var kontakt med det samme.
Det var ikke helt let for Séverine og David at sige farvel til hende, men de ved jo at hun får et godt liv her hos os, og er sammen med nogle andre hunde.
Turen hjem gik også godt, det var lidt af en verdens-dame vi rejste med, hun tog hele turen og hotel ophold med ophøjet ro. Hun nød at være "enebarn".... Hun blev klappet og fotograferet af dem vi mødte.
Hun virker som en rolig og afbalanceret tæve.
Indtil videre har hun kun mødt Rakham, men det gik jo heldigvis som forventet....
Jeg venter lige et par dage med at lade hende møde de andre, vi tager det hele lidt med ro.
I disse dage er der så i alt 6 hunde på matrikelnummeret: Mazanti, Beauty, Tiny, Rakham, Orkhan og
Cassis. Cassis er en knap 4 måneder gammel tæve hvalp fra Belgien, hun skal bare være her til hun kan komme hjem til hendes nye familie på Sjælland.
Jeg ville meget gerne havde beholdt hende, men der er jo grænser for hvad huset kan indeholde ;o)
Men hun er den super lækker hvalp, som helt sikkert nok skal blive til "noget".
|
| 29/4 2003 |
Tillykke Mazanti :o)))
Ups..... Tænk at vi kunne glemme Mazanti's 5 års fødselsdag i søndags.
Men det har vi fået rettet op på nu, så der er både blevet sunget for hende, og hun har fået hunde-guffer i rå mængder.
|
| 27/4 2003 |
Taco & Tiny har rigtigt nydt at være sammen, de to hunde sammen er simpelthen herlige at se på...
De er så glade for hinanden, de leger konstant!!! Og der er ved gud ikke det de IKKE kan finde på sammen.
Det ser for tiden slet ikke ud til at Tiny vokser, men det gør hun vel. Men Taco er ved at være enorm, et slag på tasken... så vejer han vel 55 kg efterhånden.
Tiny kan stadig være i hendes hvalpe-halsbånd, og det kan sagtens spændes længere ud, Taco er næsten vokset ud af hans nye halsbånd på 70 cm.
Tiny var med på besøg hos min veninde, som har en datter på et år, derfor er der jo også en del legetøj. Deri blandt en stor tøjdyrs-tiger, den havde nogenlunde samme størrelse som Tiny. Og slap helt af.... Tiny var skrækslagen for det tøjdyr!!! Hun skulle slet ikke hen i den ende af stuen hvor tigeren havde sin plads på gulvet, jeg lokkede alt hvad jeg havde lært, meeen NEJ.
Sådan gik der vel en ½ time....
Det var først da der kom en mørbradbøf ind i billedet, at damen ville derhen, og så var der jo slet ingen problemer bagefter. SKØRE hund :o))
|
| 14/4 2003 |
Så har jeg fundet årets første tæge på én af hundene.
Det var Tiny der var den "heldige", tægen var allerede stor, så det var jo nemt lige at snuppe den.
Med årene er jeg blevet mindre sart, så nu er det jo bare at gribe om krybet med to negle, og af med skidtet.
Når man bor helt op af skoven som vi gør, kan det simpelthen ikke
undgås at hundene får et utal af tæger i løbet af sommeren, men heldigvis har der aldrig været problemer i forbindelse med et bid.
Det jeg plejer at gøre, og som jeg åbenbart allerede skal i gang med nu, er at sprøjte hundene med Frontline, det hjælper og det holder længe....
|
| 13/4 2003 |
I dag har Rakham det igen godt :o)
Men jeg må vist alligevel hellere få ringet til kiropraktoren, så Rakham ikke igen skal dingle rundt.
|
| 12/4 2003 |
Der var udstilling i Karlslunde og jeg havde meldt Tiny & Rakham til, men Beauty kom også med, for hun nyder selvfølgelig også at komme ud og opleve noget.
Tiny blev BEDSTE HVALP :o)
Og det blev til en 1. præmie og 2. vinder for Rakham.
Vinderne blev:
BIR Belburgo’s Duchess & BIM Bon Vitalis Føbus Flash
Tillykke!!!
Det var en dag, som Tiny havde ”godt af”, for hold da helt op hvor hun fik nogle gode indtryk. Hun fik hilst på en masse forskellige hunde af forskellige racer, og fik også leget med en del af dem. Og så havde hun sin helt personlige hundepasser Mille, og jeg tror, at de to fik gået flere kilometer rundt på udstillingsområdet.
Rakham var for et par måneder siden til kiropraktor, fordi han 2 gange (dage) havde slingret, når han gik.
Kiropraktoren fandt et ømt sted på Rakham’s hale, som han mente var kommet af et slag eller hvis halen havde været i klemme.
I klemme har halen ikke været, men et slag er mere tænkeligt. For den hund hoppe jo rundt som en sindssyg, når han er glad. Og så knalder han jo den hale ind i alt muligt.
Kiropraktoren rykkede Rakham lidt i halen, og VUPTI…. hunden var normalt gående igen :o)
Rakham var normalt godt gående da vi ankom til udstillingen, men efter at havde siddet og vente på et tæppe i et par timer, slingrede han voldsomt og kunne ikke rigtigt lide at gå.
Så vi må vist af sted til ”Ryk-i-hale-manden” igen…
|
| 11/4 2003 |
Jeg skal ellers hilse og sige at Taco er ved at være stor, når man ser ham og Rakham ved siden af hinanden, jaaa så kan man ikke lige se at Taco kun er 8 måneder.
Tiny er bare en lille splint sammenlignet med de to.
|
| 4/4 2033 |
Nu er turen til den Franske Klubmatch ved at blive planlagt, i år er det i Peyrins.
Vi vil igen i år leje et hus, det er nu noget bedre end et hotel værelse. Og i år skal vi have tre hunde med, nemlig Rakham, Taco og Tiny.
Matchen er sidst i Maj, så vi håber inderligt på noget godt vejr i det Sydfranske…
Vi er også blevet inviteret til middag hos Séverine & David, men der er adskillige hundrede kilometer fra udstillingen til Vernuil, så vi må se, om vi får tid til at kigge forbi.
|
| 2/4 2003 |
Så er der styr på tilmeldelsen til Verdens Udstillingen i Dortmund, jeg har dog kun meldt Rakham til. Men han har til gengæld også noget at leve op til i år, han vandt jo som bekendt Mellem Klassen sidste år.
Han skal jo stille op i Champion Klasse denne gang, så det bliver de helt store drenge han skal ”danse” med i Dortmund.
|
| 30/3 2003 |
I dag var vi i Aalborg Zoo…
Taco tog som sædvanligt det hele med ophøjet ro, Tiny der imod, fik sig virkelig én på ”opleveren”.
Men det var socialisering på højeste plan, ikke nok med at der var en masse mærkelige dyr, så var der jo også børn i alle størrelser, der alle gerne ville snakke og klappe.
Det var en dejlig tur, så det gør vi da helt sikkert igen!!
|
|
|
Dagbog 2004 |
|
|
|
|