.: Kennel Estruphus :.

	Dagbog 2003 & 2004 & 2005 & 2006 & 2007 & 2008 & 2009

07/11 2010	Hvalpene er nu allerede blevet 3 uger... tiden flyver godt nok!! Navnene er blevet fundet og godkendt af den Hollandske Kennel Klub, hvem der får hvilke navne ved vi ikke endnu. Hanner: Estruphus' Fountain au Chocolat Estruphus' Fantômas Estruphus' Fantomex Estruphus' Fouquet Estruphus' Farquaad Estruphus' Félix Tæver: Estruphus' Fleur de Chocolat Estruphus' Fleur de Fleurs Estruphus' Fleur de Sel Estruphus' Fleur de Corail Og her er billederne så af hele banden, det er godt nok ikke nogen nem opgave, de ligger jo ikke ligefrem stille ;o)

23/10 2010	Holly fik lørdag i sidste uge 13 hvalpe, desværre mistede vi 3 i løbet af de første dage, men 10 stk har det super duper og vokser med lynets hast. 6 hanner og 4 tæver, som ser så mørke og helt perfekte ud, vi glæder os til de næste 7 uger, hvor vi rigtigt skal nyde dem, inden de fleste skal ud til deres kommende familier. For første gang nogensinde er jeg blevet nødt til at supplere med en flaske, Holly har dog mere mælk end sidste gang, men slet ikke noget til hele hendes fodboldhold.

17/09 2010	Jubiiiiii Holly er med hvalpe :o))))))) vi havde hende til scanning i går, og der var bare hvalpe over alt på skærmen, vi talte mindst 10. Sidste gang fik hun 14, men så mange behøver vi altså ikke denne gang. Holly strutter af sundhed og velvære, stortrives med hendes drægtighed og spiser som hun skal. Ca. den 18. oktober forventer vi hvalpene, ih hvor bliver det altså spændende. Denne gang har vi jo ikke mormor Brenda til at træde til som amme, som hun gjorde for et år siden, da Holly var lidt træg til at komme i gang med mælkeproduktionen.

03/08 2010	Mindst en måned tidligere end vi havde regnet med, er Holly nu gået i løb, hannen vi har valgt til hende denne gang er ingen ringere end Multi Champion Jaques vom Butjadinger Land. Her er lige nogle dugfriske billeder af Holly... Nu krydser vi så bare fingre og tæer for, at parring og drægtighed er uden problemer, så vi om et par måneder kan have en kasse røde bamser liggende :o)

10/07 2010	Nu er der vist gået næsten 100 år siden sidste opdatering, det er sgu lidt sløvt af mig, jeg ved det :o/ Men tiden er blevet brugt udenfor, det trængte vi til efter en lang og kold vinter, men ny kryber vi inden døre igen, for varmen er slet ikke til at holde ud, hverken for mennesker eller hunde. Nu er kl. 11.00 og vi har 31 grader, så igen i dag kommer temperaturen vel op omkring de 37 - 38 grader, og for at det ikke skal være løgn, bliver det 40 - 45 grader i næste uge :o(((((( Vores gåture med hundene er nu noget der foregår tidligt om morgenen og efter mørkets frembrud, i nat gik vi med de sidste hunde kl. 01.30 (i aftes kl. 23.00 var der 29 grader). Men ellers går det jo godt med vovserne, Lily og Ego vokser og vokser, Lily er dog stadig en splint men Ego er en kolos på omkring de 60 kilo. Det er første gang i alle de år, at jeg har beholdt en han hvalp, spændende at se udviklingen i forhold til en tæve. Han vokser jo sindssygt meget og hurtigt, og ligner nu noget der er løgn ;o) men det bliver vel godt igen, hehe!! Vi har været på WDS med bette Lily og mødtes også med Sandra med Lily's søster Trudie, begge tøser fik Very Promissing og Lily rendte sørme med BIR Hvalp, en tur i Store Ring blev det også til, men så heller ikke mere. Ih altså hvor er vi stolte over vores bette ski', hun gjorde det super og viste sig i Ringen, som om hun aldrig havde lavet andet. Panikken var ellers total, da hun tirsdagen inden vi skulle afsted, stod med et mega hævet bagben, hun havde "lår helt ned i skoen", så med pencilin og afkøling, fik vi benet nogenlunde tilbage i normal størrelse. Synderen til det hævede ben skal vist findes i vores lille Husky hvalp (se hende længere ned på siden), som konstant hænger fast et eller andet i Lily, så måske er det en bette rift fra en skarp hvalpetand, der udløste hele miseren. Lily Bedst I Racen Hvalp Udover Lily og Trudie, var også Cocorico og Daube tilmeldt som henholdsvis blev nr. 3 og 2 i deres klasser, suuuuper flot!! Med os hjem fra WDS havde vi Diamant Rouge de La Tour Gelée Aka Bella, som nu er vores :o)))) tusinde tak til Marianne og Séverine, for at vi kom i betragtning til denne underskønne tæve, som jo oven i købet er et barnebarn til vores egen Ulthaar. Bella blev på dagen også udstillet og fik Excl. i mellemklassen og var imellem de sidste 6, men blev ikke placeret. Diamant Rouge de La Tour Gelée Aka Bella Udover de fantastiske resultater på Bordeaux'erne, gik det også super med vores Akita'er, Saffyre vores unge tæve blev Junior Verdens Vinder og Kentucky blev Res. Verdens Vinder, jow en helt igennem succesfuld udstilling. Nu har det altså aldrig været meningen, at vi skulle have Huskies, men Muffin (som vi kalder hende), kunne vi simpelthen ikke stå for, og vi er så betaget af hende, hun har taget os alle med storm. Vi glæder os til at vise hende frem i Ringen, hvor hun forhåbentligt også kan tage dommerne med storm ;o) Muffin 3 måneder Muffin 3 måneder

23/04 2010	Sikke en ro der har sænket sig over flokken, Gizmo som nu hedder Frodo er flyttet hjemmefra, og bor nu ca. 15 min. kørsel herfra, så ham kommer vi sikkert til at se mere til. Nu har vi "kun" Lily og Ego tilbage, men de bliver jo ;o) Ellers sker der nu ikke det vilde her... men skal lige forsøge mig, at få taget nogle billeder af Ego, som efterhånden er blevet en mega stor hvalp, jeg tror han nærmer sig de 40 kilo, jow jow noget af en basse.

11/04 2010	Så er det da vist på tide med en opdatering... Hvalpene er faldt godt til i deres nye hjem rundt om i verden, vi har desværre ikke modtaget billeder af dem alle, men det kommer vel. "Grand" bor her i Holland "Jagger" bor i Argentina "Boris" bor i Tyskland "Aslan" bor i Danmark "Trudie" bor i Danmark "Lily" bor her hos os Brenda med hendes datter "Scarlett, som nu bor i Israel Derudover bor "Enchanteur" i USA, "Armani" i Danmark, "Tyson" "Enzo" og "Bessie" her i NL og Ego her hos os :o) Fuldstændig ud af det blå, er Shima (vores dejlige Shar Pei) død af en mavedrejning :o(((( Shima har boet de sidste 4 - 5 år hos min mor, som jo nu er slået helt ud over tabet af Shima. Tak mor for at have givet Simse nogle dejlige år i Lime... R.I.P. Shima

11/01 2010	Jeg kan se, at jeg startede sidste års Dagbog med billeder af Tiny og Bonbon, det gør jeg også i år, men anledningen er desværre ganske forfærdelig... vi har nemlig mistet dem begge to med et par uger mellemrum. I Oktober flyttede Bonbon hjem til Rick & Sabrina, og der regnede vi selvfølgelig med, at hun skulle blive boende mange år fremover. Men lige før jul blev Bonbon syg, der blev lavet forskellige undersøgelser, og det viste sig desværre, at hun havde leukæmi, hun døde den 28. december... Hold da helt op hvor gør det ondt, at miste sin elskede hund, og hvor ville jeg bare ønske, at hun var blevet syg herhjemme, men det var der jo ingen der kunne se komme. Og hvor ville jeg ønske, at jeg havde været hos hende, da hun ikke kunne mere, og måtte hjælpes af sted på hendes sidste rejse. Sov sødt elskede Bonbon, vi savner dig helt ubeskriveligt!!!! Tiny havde de sidste 3 - 4 måneder døjet mere og mere med en betændelsestilstand i huden under hagen, maven og på indersiden af bagbenene, som bare blev værre og værre. Derudover fandt dyrlægen ud af, at hun også havde cyster på æggestokkende, som sikkert var årsagen til hormonforstyrrelserne, som lavede al den ravage i huden. Hun har været igennem adskillige antibiotikakure og var på en høj dosis af Prednison men det hele blev som sagt bare værre og værre. Huden sprang indimellem åben, og det hjalp da også i begyndelsen, at jeg smurte det med penicillinsalve, men her til sidst, var huden så medtaget og helt blå/lilla at intet hjalp, og hun må altså havde haft skrækkeligt ondt. Men hun var frisk som en fisk, spiste lige som hun plejede og var den der var mest aktiv når vi var ude og gå. Så beslutningen om at give hende fred har godt nok ikke været let, for hvor langt skal man gå... Skal hun være her på jorden bare for min skyld eller skal hun være her og havde det 100 % godt, jeg synes selvfølgelig det sidste, men for fanden det er svært, at vælge det rigtige tidspunkt. Hvornår er det for tidligt og hvornår er det for sent... Fredag valgte vi, at det var tid... Jeg er sikker på, at vi valgte det rigtige tidspunkt, hun var uden i tvivl i store smerter, men var stadig frisk og kunne stadig alting selv, hun kom herfra med selvtilliden og æren i behold, det var vigtigt. Tiny var mit ét og alt, hende og jeg har været uadskillige lige siden jeg fik hende. Min tro og loyale hund er her ikke mere. Og det gør mig så ked af det, at det slet ikke er til at beskrive. Jeg mangler hende så frygteligt, savnet er ubeskriveligt!! Sov sødt min engel Mange tanker går også til Annette og Jan som har mistet Toscana....

Opdateret 07-08-2003

Til toppen

Tilbage