|
Dagbog
2003 & 2004 &
2005
& 2006
& 2007
& 2008
& 2009
|
|
|
| 10/07 2010 |
Nu er der vist gået næsten 100 år siden sidste
opdatering, det er sgu lidt sløvt af mig, jeg ved det :o/
Men tiden er blevet brugt udenfor, det trængte vi til
efter en lang og kold vinter, men ny kryber vi inden døre
igen, for varmen er slet ikke til at holde ud, hverken for
mennesker eller hunde. Nu er kl. 11.00 og vi har 31
grader, så igen i dag kommer temperaturen vel op omkring
de 37 - 38 grader, og for at det ikke skal være løgn,
bliver det 40 - 45 grader i næste uge :o((((((
Vores gåture med hundene er nu noget der foregår tidligt
om morgenen og efter mørkets frembrud, i nat gik vi med
de sidste hunde kl. 01.30 (i aftes kl. 23.00 var der 29
grader).
Men ellers går det jo godt med vovserne, Lily og Ego
vokser og vokser, Lily er dog stadig en splint men Ego er
en kolos på omkring de 60 kilo. Det er første gang i
alle de år, at jeg har beholdt en han hvalp, spændende
at se udviklingen i forhold til en tæve. Han vokser jo sindssygt
meget og hurtigt, og ligner nu noget der er løgn ;o) men
det bliver vel godt igen, hehe!!
Vi har været på WDS med bette Lily og mødtes også
med Sandra med Lily's søster Trudie, begge tøser fik
Very Promissing og Lily rendte sørme med BIR Hvalp, en
tur i Store Ring blev det også til, men så heller ikke
mere. Ih altså hvor er vi stolte over vores bette ski',
hun gjorde det super og viste sig i Ringen, som om hun
aldrig havde lavet andet. Panikken var ellers total, da
hun tirsdagen inden vi skulle afsted, stod med et mega
hævet bagben, hun havde "lår helt ned i
skoen", så med pencilin og afkøling, fik vi benet
nogenlunde tilbage i normal størrelse. Synderen til det
hævede ben skal vist findes i vores lille Husky hvalp (se
hende længere ned på siden), som konstant hænger fast
et eller andet i Lily, så måske er det en bette rift fra
en skarp hvalpetand, der udløste hele miseren.


Lily Bedst I Racen Hvalp
Udover Lily og Trudie, var også
Cocorico og Daube tilmeldt som henholdsvis blev nr. 3
og 2 i deres klasser, suuuuper flot!!
Med os hjem fra WDS havde vi Diamant
Rouge de La Tour Gelée Aka Bella, som nu er vores
:o)))) tusinde tak til Marianne og Séverine, for at
vi kom i betragtning til denne underskønne tæve, som
jo oven i købet er et barnebarn til vores egen
Ulthaar. Bella blev på dagen også udstillet og fik
Excl. i mellemklassen og var imellem de sidste 6, men
blev ikke placeret.

Diamant Rouge de La Tour Gelée Aka Bella
Udover de fantastiske resultater på
Bordeaux'erne, gik det også super med vores Akita'er,
Saffyre vores unge tæve blev Junior Verdens Vinder og
Kentucky blev Res. Verdens Vinder, jow en helt igennem
succesfuld udstilling.
Nu har det altså aldrig været
meningen, at vi skulle have Huskies, men Muffin (som
vi kalder hende), kunne vi simpelthen ikke stå for,
og vi er så betaget af hende, hun har taget os alle
med storm. Vi glæder os til at vise hende frem i
Ringen, hvor hun forhåbentligt også kan tage
dommerne med storm ;o)

Muffin 3 måneder

Muffin 3 måneder
|
|
|
| 23/04 2010 |
Sikke en ro der har sænket sig over flokken, Gizmo som nu
hedder Frodo er flyttet hjemmefra, og bor nu ca. 15 min.
kørsel herfra, så ham kommer vi sikkert til at se mere
til. Nu har vi "kun" Lily og Ego tilbage, men de
bliver jo ;o)
Ellers sker der nu ikke det vilde her... men skal lige
forsøge mig, at få taget nogle billeder af Ego, som
efterhånden er blevet en mega stor hvalp, jeg tror han
nærmer sig de 40 kilo, jow jow noget af en basse.
|
|
|
| 11/04 2010 |
Så er det da vist på tide med en opdatering...
Hvalpene er faldt godt til i deres nye hjem rundt om i verden, vi har desværre ikke modtaget billeder af dem
alle, men det kommer vel.

"Grand" bor her i Holland

"Jagger" bor i Argentina

"Boris" bor i Tyskland

"Aslan" bor i Danmark

"Trudie" bor i Danmark

"Lily" bor her hos os

Brenda med hendes datter "Scarlett, som nu bor i
Israel
Derudover bor "Enchanteur" i
USA, "Armani" i Danmark, "Tyson"
"Enzo" og "Bessie" her i NL og Ego
her hos os :o)
Fuldstændig ud af det blå, er Shima
(vores dejlige Shar Pei) død af en mavedrejning
:o(((( Shima har boet de sidste 4 - 5 år hos min mor,
som jo nu er slået helt ud over tabet af Shima. Tak
mor for at have givet Simse nogle dejlige år i
Lime... 
R.I.P. Shima
|
|
|
| 11/01 2010 |
Jeg kan se, at jeg startede sidste års Dagbog med
billeder af Tiny og Bonbon, det gør jeg også i år,
men anledningen er desværre ganske forfærdelig... vi
har nemlig mistet dem begge to med et par uger
mellemrum.
I Oktober flyttede Bonbon hjem til Rick &
Sabrina, og der regnede vi selvfølgelig med, at hun
skulle blive boende mange år fremover. Men lige før
jul blev Bonbon syg, der blev lavet forskellige
undersøgelser, og det viste sig desværre, at hun
havde leukæmi, hun døde den 28. december... Hold
da helt op hvor gør det ondt, at miste sin elskede
hund, og hvor ville jeg bare ønske, at hun var blevet
syg herhjemme, men det var der jo ingen der kunne se
komme. Og hvor ville jeg ønske, at jeg havde været
hos hende, da hun ikke kunne mere, og måtte hjælpes
af sted på hendes sidste rejse.
Sov sødt elskede Bonbon, vi savner
dig helt ubeskriveligt!!!!

Tiny havde de sidste 3 - 4 måneder
døjet mere og mere med en betændelsestilstand i
huden under hagen, maven og på indersiden af
bagbenene, som bare blev værre og værre. Derudover
fandt dyrlægen ud af, at hun også havde cyster på
æggestokkende, som sikkert var årsagen til hormonforstyrrelserne,
som lavede al den ravage i huden. Hun har været
igennem adskillige antibiotikakure og var på en høj
dosis af Prednison men det hele blev som sagt bare
værre og værre. Huden sprang indimellem åben, og
det hjalp da også i begyndelsen, at jeg smurte det
med penicillinsalve, men her til sidst, var huden så
medtaget og helt blå/lilla at intet hjalp, og hun må
altså havde haft skrækkeligt ondt. Men hun var frisk
som en fisk, spiste lige som hun plejede og var den
der var mest aktiv når vi var ude og gå.
Så beslutningen om at give hende fred
har godt nok ikke været let, for hvor langt skal man
gå... Skal hun være her på jorden bare for min
skyld eller skal hun være her og havde det 100 %
godt, jeg synes selvfølgelig det sidste, men for
fanden det er svært, at vælge det rigtige tidspunkt.
Hvornår er det for tidligt og hvornår er det for
sent... Fredag valgte vi, at det var tid...
Jeg er sikker på, at vi valgte det
rigtige tidspunkt, hun var uden i tvivl i store
smerter, men var stadig frisk og kunne stadig alting
selv, hun kom herfra med selvtilliden og æren i
behold, det var vigtigt.
Tiny var mit ét og alt, hende og jeg
har været uadskillige lige siden jeg fik hende. Min
tro og loyale hund er her ikke mere. Og det gør mig
så ked af det, at det slet ikke er til at beskrive.
Jeg mangler hende så frygteligt, savnet er
ubeskriveligt!!
Sov sødt min engel

Mange tanker går også til Annette og
Jan som har mistet Toscana....
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|